I vildrede ang. valg af motorstyring

[bemmer]

Jeg kan se at både Henrik, Søren, Christian og jeg har udtalt at WasteGaten er en P-regulator, hvilket er noget vrøvl.
WG er en ventil intet andet end en ventil, som kan åbnes og lukkes.
P-regulatoren er den enhed, som bruges til at regulere WG med, Det er for det meste en rund dåse med en membran og en fjeder i.
Det er lige som en termostat på en radiator, som også er en P-regulator, den bruges også kun til at regulere ventilen med.
Jeg synes bare lige det skal med, for hvis der var et par af de passive deltagere, som var tvivl.

Bemmer

Ja, OK, så lad mig da forpokker omformulere det, så vi er ude over ordkløveriet der: WG har P-karakteristik, ALT INCL.

Nej, WG er styret af en P-regulator

Når vi nu ER ved flueknepningen, så har selve membran/fjeder sammensætningen alene ikke nogen reguleringskarakteristik før du forbinder den med WG ventilen.

Det er vist noget du tror, eller gætter du lidt her Henrik?
Tager man regulatoren ned fra hylden eller piller den af turboen, står man med en P-regulator i sin hånd. Tilføre man noget (luft)tryk på oversiden af membranen vil den begynde at regulerer, at der ikke er noget at regulerer, er noget andet.


Fint du sammenlinger med radiatortermostaten, for den er korrekt en P-regulator, men når du overfører det til WG, så er det altså _HELE_ WG vi snakker om, incl aktuator.

Jeg overføre ikke det til WG, jeg viser bare, her har man også en regulator og en ventil som bliver reguleret. Radiatortermostaten er regulatoren, som regulerer ventilen på radiatoren.
Grunden til jeg tog det eksempel, er fordi jeg synes, det er et af de bedste for forståelsen af det med blivende afvigelse.
Da mange mennesker ikke helt kan forstå, hvorfor der bliver koldt i stuen, når det bliver koldere udenfor, for de har jo termostater på til at regulere for varmen.
Så langt kom vi bare aldrig.


Fint nok at det skal med, men så skal det sgu være den rigtige forklaring.

Forklaringen kan ikke blive mere rigtig, blander du ikke noget sammen? Tænker her på, at fjederkraften bruges til at lukke WG og holde den lukket, når ladetrykket er under setpunktet.

Bemmer

[Havneren]

rart med lidt respekt for de grå hår! mener faktisk at have taget fejl EN gang.... men det er så længe siden det er glemt. husker ellers utroligt godt! MVH. søren

Nååå... Det må have gået forbi min næse så hehe

[bemmer]

Jeg kan se at både Henrik, Søren, Christian og jeg har udtalt at WasteGaten er en P-regulator, hvilket er noget vrøvl.
WG er en ventil intet andet end en ventil, som kan åbnes og lukkes.
P-regulatoren er den enhed, som bruges til at regulere WG med, Det er for det meste en rund dåse med en membran og en fjeder i.
Det er lige som en termostat på en radiator, som også er en P-regulator, den bruges også kun til at regulere ventilen med.
Jeg synes bare lige det skal med, for hvis der var et par af de passive deltagere, som var tvivl.

Bemmer

Aaaa.... For pokker da! Hvis ret skal være ret - Så mener jeg nu at jeg er dækket sådan rimiligt ind når jeg nu har skrevet som jeg har her i et tidligere indlæg Har kopieret det ind her under (læs det med rødt).

Lig mærke til at jeg kommenterer den måde WG er koblet op - Her skulle jeg måske have tilføjet WG aktuatoren, men hvem var i tvivl?

-----------------------------
Aflaster lige H lidt...

På Dansk:
En P-regulator er en regulator der har en blivende afvigelse under reguleringen. Dvs. når systemet bliver belastet vil det den regulare på have en afvigelse i forhold til det den egentligt skulle have ligget på. Det betyder at når WG er en P-regulator = koblet op helt normalt men en slange fra WG og over i tryksiden, er sådan noget udst. modtryk også medbestemmende for havd dit ladetryk er.

En PID-regulator er der der i mod smidt lidt mere reguleringsteknik ind i. Den vil kompensere for den varige afvigelse som din "P" del er skyld i. Det kan f.eks. være en ladetryksstyring der måler på det aktuelle ladetryk i mannifolden og så bliver ved med at lukke WG mere og mere til netop det tryk er nået som man nu har bestemt sig for. På den måde er man sikker på altid at have det samme ladetryk... Det er man ikke med en ren P regulator.
-------------------------------

Men Henrik har nu helt ret... Noget af det, der gør et WG SYSTEM til en P-regulator er netop trykforholdene på selve WG ventilen - Udst.mannifoldstryk og udst.modtryk. Da ventilen er direkte mekanisk forbundet med aktuatoren virker disse krafter med/imod fjederen og bliver altså en medsammensvoren i selve reguleringen. Så igen er det altså ikke så sort og hvidt som nogen gerne vil gøre det til - Men som der bliver sagt - Flueknepperi og egentligt ikke det som diskusionen går på.

V/h Chr

Det er noget vrøvl, du skriver her Christian. Det ikke kun under regulering, der er blivende afvigelse, det er der også, når den er færdig med at regulere til ny tilstand.
Det er da ikke trykforholdet over WG, som gør det til en P-regulator. Hvis ventilen og regulatoren ikke er forbundet, ville det ikke være muligt at regulere . Den kraft, som påvirker WG ventilen, ∆P over den, skulle gerne være så lille, at man kan se bort fra den set i forhold til den kraft, som regulatoren bruger til at regulere med. Hvis udstødsmanifoldstrykket bliver så stort, at det åbner ventilen eller påvirker på anden vis, er regulatoren for svag.

Bemmer

[bemmer]

Flueknepperiet først; Der er flere af de passive deltagere, som har mobbet mig med, at jeg har kaldt en ventil for en regulator. Det er to skarp adskilte ting i den industrielle verden, også selv om de kan være bygget sammen i en fælles enhed, så det skulle der jo rådes bod på. Vi er vel ikke interesseret i at fejlinformere?
At det så gør lidt ondt på nogen, at man må indrømme, man har taget fejl, er noget andet.

Brug lidt tid og ta’ et kig på disse sider bag linkene her

http://varme.danfoss.dk/PCM/Presentatio ... c965e64652


http://www.directindustry.com/ og søg på ”valve actuators”

Der vil man se at en regulator ikke er en ventil, men noget man bruger til at regulerer ventilen med.

Bemmer

[Havneren]

rart med lidt respekt for de grå hår! mener faktisk at have taget fejl EN gang.... men det er så længe siden det er glemt. husker ellers utroligt godt! MVH. søren

Var det dengang, du troede, du havde taget fejl?

Bemmer

Men der tog han så fejl... hahaha... ja go hummer!

[Havneren]

Jeg kan se at både Henrik, Søren, Christian og jeg har udtalt at WasteGaten er en P-regulator, hvilket er noget vrøvl.
WG er en ventil intet andet end en ventil, som kan åbnes og lukkes.
P-regulatoren er den enhed, som bruges til at regulere WG med, Det er for det meste en rund dåse med en membran og en fjeder i.
Det er lige som en termostat på en radiator, som også er en P-regulator, den bruges også kun til at regulere ventilen med.
Jeg synes bare lige det skal med, for hvis der var et par af de passive deltagere, som var tvivl.

Bemmer

Aaaa.... For pokker da! Hvis ret skal være ret - Så mener jeg nu at jeg er dækket sådan rimiligt ind når jeg nu har skrevet som jeg har her i et tidligere indlæg Har kopieret det ind her under (læs det med rødt).

Lig mærke til at jeg kommenterer den måde WG er koblet op - Her skulle jeg måske have tilføjet WG aktuatoren, men hvem var i tvivl?

-----------------------------
Aflaster lige H lidt...

På Dansk:
En P-regulator er en regulator der har en blivende afvigelse under reguleringen. Dvs. når systemet bliver belastet vil det den regulare på have en afvigelse i forhold til det den egentligt skulle have ligget på. Det betyder at når WG er en P-regulator = koblet op helt normalt men en slange fra WG og over i tryksiden, er sådan noget udst. modtryk også medbestemmende for havd dit ladetryk er.

En PID-regulator er der der i mod smidt lidt mere reguleringsteknik ind i. Den vil kompensere for den varige afvigelse som din "P" del er skyld i. Det kan f.eks. være en ladetryksstyring der måler på det aktuelle ladetryk i mannifolden og så bliver ved med at lukke WG mere og mere til netop det tryk er nået som man nu har bestemt sig for. På den måde er man sikker på altid at have det samme ladetryk... Det er man ikke med en ren P regulator.
-------------------------------

Men Henrik har nu helt ret... Noget af det, der gør et WG SYSTEM til en P-regulator er netop trykforholdene på selve WG ventilen - Udst.mannifoldstryk og udst.modtryk. Da ventilen er direkte mekanisk forbundet med aktuatoren virker disse krafter med/imod fjederen og bliver altså en medsammensvoren i selve reguleringen. Så igen er det altså ikke så sort og hvidt som nogen gerne vil gøre det til - Men som der bliver sagt - Flueknepperi og egentligt ikke det som diskusionen går på.

V/h Chr

Det er noget vrøvl, du skriver her Christian. Det ikke kun under regulering, der er blivende afvigelse, det er der også, når den er færdig med at regulere til ny tilstand.
Det er da ikke trykforholdet over WG, som gør det til en P-regulator. Hvis ventilen og regulatoren ikke er forbundet, ville det ikke være muligt at regulere . Den kraft, som påvirker WG ventilen, ∆P over den, skulle gerne være så lille, at man kan se bort fra den set i forhold til den kraft, som regulatoren bruger til at regulere med. Hvis udstødsmanifoldstrykket bliver så stort, at det åbner ventilen eller påvirker på anden vis, er regulatoren for svag.

Bemmer

Jeg mener nu ikke det er vrøvl! Tingene hænger sammen.... Vi lever i en grå verden. Jeg ved godt at man lærer det sådan som du også fortæller helt korrekt, men som altid er det ikke hele sandheden. Hoved delen af P-delen ligger i aktuatoren - Ingen diskusion. MEN der ER også krafter hend over WG VENTILEN som er med i spillet. Det er altså ikke allene fjederen i WG der bestemmer... Noget der måske kan redegøre lidt for det jeg mener er at faktum at man tit ser at ladetrykket stiger når man får en større udst på - Mindre modtryk efter wg ventilen. Underligt ikke... Modtrykket stiger jo også i udst nu mere luft der skal igennem. Ja... Det er en P-regulator. Havde det været en PID-regulator havde trykket været det samme.

Det ikke kun under regulering, der er blivende afvigelse, det er der også, når den er færdig med at regulere til ny tilstand.
Ja... Nemlig. Det eg jo lige netop det der kendetegner en P-regulator. Har aldrig påstået andet...

V/h Chr

[K-FINN]

Det at trykket stiger efter der er monteret større udstødning, kan også være fordi at den kørte lidt fed inden, og efter den støøre udstødning er flowet størrer igennem motor, dermed måske magert lidt ud.
Men det er kun noget jeg har prøvet, der er sikkert nogen der har læst noget andet.
Men det sikkert også være det som havner siger.
MVH Finn

[bemmer]

Bemmer; Jeg tror skisme du er dieselmand....Har du rodet med hovedmotorer på skibe (store langsomtgående Dieseler), siden du kæder brændstofmængde AFR og ydelse så direkte sammen?

Brændstofmængden er IKKE et udtryk for ydelsen. Slet ikke. Heller ikke om du sætter AFR forhold konstant. Det er bensinmotorer vi piller i her.


Tror du har misset et kapitel om ottomotorer. De fungerer lidt anderledes end dieseler.

En diesel er dikteret af den indsprøjtede brændstofmængde. En bensinmotor er dikteret af den masse luft du kan stoppe i motoren.

Det er to meget forskellige principper.

Hvis brændstofmængden ikke er et udtryk for ydelse, hvad er det så? Køre den luft? Nej vel..

En dieselmotor er også dikteret af hvor meget luft du kan stoppe ind, ingen luft = ingen moment.
At den så kan køre med et meget stort luftoverskud er noget andet.

Det der er den store forskel på de to motor type er: Den ene tændes forbrændingen(i en moderne benzin motor, sker det ved hjælp af et tændrør) og den anden tænder forbrændingen selv på grund af den høje temperatur i forbrændingskammeret.

For lige at vende tilbage til det eks. hvor en benzin motor skal levere et given moment og så stiger lufttemperaturen 25ºC. En af de mange ”bolde”. Ifølge DIN 70.020 falder motorens ydelse ca. 4%, så vil den ikke være i stand til at levere det krævet moment. Det er alt sammen noget, som sker, når EMS regulere ned for brændstoffet, nu må man så lede mere luft til så EMS kan hæve brændstofmængden ikk’?

Jeg har hæftet en side ved, fra en god lærebog om forbrændingsmotorer. Det er det nederste afsnit, som har mest relation til indlægget. Bogen er skrevet af en professor i Automotive Engineering. Bogen har ISBN 0-262-20052-X, hvis det skulle have interesse.

Bemmer

[lqs]

så må man lede mere luft til..... altså i forbindelse med højere lufttemp..... ? gør man det ved at hæve ladetryk eller hvad? gu du ikke prøve at svare på hvorfor man monterer en ladeluftkøler? MVH. søren der har set at ydelse målt efter din. norm ikke svinger 6% op og ned. men under 0.6%!

[Havneren]

Er det ikke ved bare at være ren flue knepperi den der? Vi ved jo godt hvad hinanden mener og der er jo ingen der siger noget dirkete forkert af hvad jeg kan se...

Vil alle f.eks. ikke give mig ret når jeg siger at en benzin motors effekt kommer fra benzinen, men at selve benzin MÆNGDEN indsprøjtet ikke hænger DIREKTE sammen med ydelsen. Dvs. man kan kører i et AFR område på måske 12:1 til 13:1 og effekten vil stort set være den samme? Hvis effekten endelig skulle afvige lidt ville den endda nok være højest ved 13:1. Ja... Der er forskel på motorere.

Er den meget længere?

V/h Chr