Jeg var lige ud og køre en tur for firmaet, hæhæ og så skulle der selvfølgelig lige trimmes lidt.
jeg havde en fornemmelse af, at problemet med mit "throttle response" meget tæt på motorstart egentlig var fordi selve pulslængden på acc enrichment var for kort. Grunden til det var, at jeg kan huske at da jeg trimmede acc enrichment, skulle jeg hæve værdierne ret meget før den holdt op med at skyde. Og på mine datalogs var det ikke særlig tydeligt at den overhovedet fik et ekstraskud. Speederresponset syns jeg dog subjektiv ikke fejlede noget, altså pånær med nyopstartet motor.
Så jeg forsøgte at øge "Accel Time (s)" fra 0.3sek til 1sek, sådan bare lidt for at se hvad der skete. Effekten var tydelig, tøvende motortræk det første sekund pga ALT for fed blanding, derefter trak den som normalt.
Nå ok, jamen så gik jeg igang med at magre den ud. Jeg ved ikke rigtig hvor fed man skal gå efter, men har pt valgt at lægge den på ca lambda 0.8 og speederresponset virker da heller ikke som om det har "lidt" under denne ændring.
Her er en datalog, hvor man tydeligt kan se acc enrichments. Hvis man alligevel skulle være i tvivl er der sådan en event lige efter "cursoren"
De hurtige vil også bemærke, at der kommer et tilsvarende "bløp" når jeg slipper gassen, det skal jeg vist liiige have kigget på! Jeg kan se på dataloggen, at decel bliver aktiveret under "bløp´et" men den har jeg sat til 100%, så den skal nok sættes ned.
Hvad er jeres erfaringer med dette emne generelt?
Lige nu er mine settings:
3.5ms @ 250kpa/s
3.0ms @ 150kpa/s
2.5ms @ 100kpa/s
3.5ms @ 50kpa/s * (bliver ikke brugt pga treshold)
Accel Time (s) = 0.5
MAPdot Treshold = 80 kpa/s