Signalet er stadigt et spændingssignal, ja.
MS laver ikke om på det, men gør at du kan holde 14,7(lambda1) ved at køre feedback på signalet. MS er brugerdefinerbart til den agressivitet og max tilladeligt afvigelse som man vil have. Det virker _kun_ under 70% spjældvinkel, herefter er korrektion af mængden udelukket.
Det gør at du kan trimme efter 14,7 og interpolere dig til resten, med ret stor præcision. Feks kan du lave 14,7 om til 12,5 ved at køre forholdsregning på dysernes pulsbredde, hvis du vil vide det konkrete blandingsforhold. Dette kan lade sig gøre fordi MS regner luftmassen ud på basis af gassernes tilstandsligning.
Så langt så godt. Det virker glimrende til max 3/4 last tuning.
Det hele forudsætter bla at man kender skiftepunktet på den lambdasensor man bruger, for de varierer mellem 0,45 og helt op til 0,8, afhængigt af hvor de kommer fra. Det kan man ikke se på sensoren uden videre. På Kadetten er skiftepunktet sat til 0,515volt svjh.
Som du kan regne ud her kan 14,7 altså optræde med både 0,45volt på sensoren og 0,8volt på en anden model sensor for at trække grænserne op. Det er derfor ikke nok at sige til en gut: "byg denne måler, og tun din motor efter 0,8volt, så er alt godt, også ved ladetryk" Har han "den forkerte" lambdasensor er vedkommende altså igang med at trimme sin bil til at køre alt alt for magert under ladetryk, og det er jo ikke ligefrem en hemmelighed hvad det kan medføre af ekstraordinære udgifter!
Kadetten er trimmet til at gå _rigeligt_ fedt under ladetryk, VE er helt oppe over 120%*trykket når den får kniven, og selv her ser det ikke ud som om at man kan tvinge mere end 0,85volt ud af sensoren. Vil umiddelbart tippe det til at være noget der ligner ~11,5 (det er kun et gæt!). Den er trimmet ind til at ramme skiftepunktet (14,7) ved alm lavlast,konstant fart, og så er kurven ellers bøffet kraftigt op. VE er omkring 65% ved lavlast(alm cruise), og så er det vist tydeligt at lambdaværdien ikke er brugt under fuldlast idet VE stort set er fordoblet, for at sikre nok bensin. Læg mærke til at VE skal være samme værdi uanset ladetryk, idet manifoldens absolutte tryk ganges på VE og giver så pulsvidden(let forsimplet), så der overdoseres altså kraftigt.
Han lader med 0,3 bar på motoren nu, og jeg har aldrigt nogensinde udtrykt at jeg synes at lambda var en udmærket infokilde til at justere noget som helst efter. I mangel af bedre kan det gå, men man skal huske at man ikke aner om blandingen er 11.5 eller 13,5 eller 14,7, sidstnævnte vil være katastrofalt med 6000rpm og 1 bar i ladetryk!
At anbefale folk at bruge et så usikkert måleredskab til tuning, på motorer der har kostet adskillige tusinde at bygge er imo ret meget hasard. Det er imo et meget dårligt råd, bla fordi ikke alle garagetunere har øre for tændingsbanken, og stoler man så på "der skal være lys i 8 ud af 10 dioder så er alting godt" så er man direkte påvej imod et havari.
Lambda er dog ikke ubrugelig, fordi fælles for dem alle er at den er rivendes gal hvis spændingen pludseligt styrtdykker under fuldlast. Dog kan det meget nemt være alt for sent at gøre noget, især hvis man ikke har øre for tændingsbanken.
|