Jeg har prøvet et par gange i garagen, på forskellige niveauer og med forskellige grader af hjælp.
Første gang: En Jetta, dog ikke døre/klapper da de ikke var nået at blive klar.
Bilen blev generelt slebet med korn 320, affedtet med cellulosefortynder, etc.
Bilen blev malet med en prof. overkop pistol fra DeWilbis (staveplade?), af en tidligere prof. autolakerer der nu undervisning i bygningsmaling.
Han har et ton erfaring, og jeg gik med ham rundt og lærte et par cowboytricks.
Resultatet var sgu' riiimeligt hæderligt - særligt prisen taget i betragtning (ca. 800 kr. til maling samt 2 kasser øl til maleren

).
Anden gang: Min Golf GTi udvendigt. Forsøgte mig denne gang selv, da jeg synes at jeg havde mod på det, samlet nok fifs op, etc.
Denne gang var jeg i krig med noget to-komponent bådmaling fra Biltema.
Bilen skulle skifte farve fra noget grøn-metallic-værk til hvid.
Det blev mildest talt en katastrofe. Jeg havde ikke rigtigt tålmodighed nok, så der var løbere over ALT.
Jeg malede med samme DeWilbis-pistol.
Det er muligt at malingen heller ikke hjalp mig særligt - måske - måske ikke... dunno.
En anden ting jeg opdagede her, er at når man skal male døre og klapper indvendigt samtidig, så kræver det saterme meget håndelag at vide hvordan man griber det an. At rende og åbne og lukke døre så man får falser osv. med, samt gør det i den mest hensigtsmæssige rækkefølge - det var svært.
Det var nok det der overraskede mig mest.
Tredie gang var Golf'en igen - efter en uge var den slebet, og ham der malede min Jetta kom forbi igen. Denne gang brugte vi rigtig 2-komponent autolak (dog et-lags - også kendt som "lastbilsmaling). Her blev den rimeligt pæn. Dog er det hvide lidt svært hvis det er småt med lyset, og den er sgu'tte helt dækkende allevegne

.
Igen fik den med DeWilbis'en.
Fjerde gang var endnu en gang Golf'en. Denne gang indvendigt efter montering af bur.
Her havde jeg planlagt temmeligt godt, og jeg er faktisk rigtigt godt tilfreds med resultatet. Det tog dog en EVIGHED. En bil med bur i er bøvlet at kravle rundt i, læg dertil at man skal planlægge hvor malingen er kommet på, og skal på næste gang uden at man smører sig op i det, og så er har man opskriften på noget seriøs hjernegymnastik. + det tager sgu' lang tid

.
Med alle de hjørner der er når der er bur i, så er det næsten umuligt at gøre fuldstændigt uden at man næsten skal "svæve" i kabinen på et eller andet tidspunkt

.
Bilen fik denne gang med en Biltema overkop-pistol - deres "prof-model". Den er jeg rigtigt glad for - synes den fungerer godt for mig.
Maling var samme 2K som på ydersiden.
Femte gang er jeg lige blevet færdig med for få dage siden. Det var forskærm og kofanger til Golf'en efter et lille uheld sidste år.
Meget mere overskueligt med sådan et par få og simple dele, og jeg er rigtigt glad for resultatet.
Opskrift, remedier og maling er samme som turen indvendigt.
Generelt:
Åndedrætsværn - ikke støvmaske. Bruge de små 200 kr. f.eks. hos Harald Nyborg på en 3M maske.
Afdækning af garagen - "overspray" kommer ind over ALT. Køb pressenninger billigt i Harald Nyborg og clips fast i loft, på vægge, etc.
Regn med at den ved mere seriøse farveskift skal have minimum to lag - måske tre. Vent ca. 15 minutter imellem hvert lag, så er det blev meget klistret (når vi taler rigtig autolak), og det hjælper dig til at få lagt næste lag på, uden løbere.
Tålmodighed: Forvent netop ikke at første lag dækker. Hav tålmodighed til at prøve dig frem, kigge, studere hvordan malingen løber sammen. De ideelle er at det er "tørt" nok til at det ikke løber, men vådt nok til at løbe ordentligt samme i overfladen så det dels dækker godt nok, men også danner minimum af appelsinhud (man kan ikke 100% lakere sig til ikke at have appelsinhud - her kræves altid efterfølgende vådslibning og polering).
Køb en overkop-pistol. De kræver mindre tryk og mindre luft. Mindre tryk => mindre risiko for løbere. Mindre luft => nemmere at hitte en kompressor der kan følge med. De kan køre med lidt tykkere maling => mindre risiko for løbere.
Jeg har sikkert en masse andre ting jeg har lært, men har ikke lige mere i hovedet.
Det er ikke så nemt som man tror, men man kan lave rimeligt hæderlige resultater på 20.000-kroners biler derhjemme, hvis man ellers er ihærdig. Men der er MEGET håndelag i det. Og så er der det med forberedelsen af underlaget som andre snakker om. Det er et helt kapitel for sig - men det er ikke kun gjort med at man bruger en masse krudt her. Ikke hvis vi taler om en hel bil...