Og hvis man overholder service-intervallerne, så er en g-lader ligeså holdbar som så meget andet. Service intervallerne forkortes så selvfølgelig, i takt med at man presser den mere - det er der bare en del som glemmer.
Som udgangspunkt bør man renovere en g-lader efter 70.000 km.
Hvis man kører med 68mm ell. 65mm remhjul, er det hhv. 45.000 og 30.000 km. Sådan rundt regnet.
Mener man siger, at sådan en standard lader max. må drejer 13.000 omgange i minuttet. Standard remhjulet på krumtappen er enten 152,5 (´90) eller 146 mm (´91-), dvs. at med et 65 mm remhjul er g-laderen oppe at køre med (146/68*6,5)=13955 omdr./min, altså på grænsen.
Mange firmaer anbefaler, at man opgraderer laderen, når der skal benyttes 65 mm remhjul og derunder. En RS2 ombygning af laderen skulle gøre den i stand til at dreje ca. 18.000 omdr./min., så er man nede i, at kunne bruge et 57 mm remhjul.
Sådan et alm. renoveringssæt med pakninger, lejer, rem m.m. koster omkring 2100,-
For lige at sætte tingene i relief, så kan man jo sammenligne den termiske effektivitet:
En typisk Roots ligger på ca. 60%, en centrifugal på ca. 75%, en twin screw på ca. 70%, en G-lader ligger på ca. 65%. Turboløsningen ligger vel på omkring 75%.
Min uforbeholdne mening er enten at beholde den originale lader (og overholde service-intervallerne), skifte til en twin screw (mener Opcon laver en som passer), eller at vælge en turbo.
Men det er jo også meget et temperament-spørgsmål!
|