@ Damn - folket kom tilbage på banen og med seriøse input - tak for det og jeg mener det 100% seriøst.
Faktisk er det slet ikke så svært efter min opfattelse
Med et "simpelt" streetrace reglement som tager højde for de åbenlyse og generelle sikkerhedsproblemer som f.eks. brand, drivaksler, dæk, sæder, bur, seler, hjelm, officials, beredskab osv., suppleret med en skrap og kompetent teknisk kontrol på banerne så kan vi sagtens afvikle ned til f.eks. 7,5 sekund - eller hvor den nedre grænse nu skal være.
De tekniske kontrollanter jeg henviser til her, kan med stor fordel deles og betales af en fælles hovedorganisation. Hermed tilsikres en faglig kompetent teknisk kontrol som er ensartet fra løb til løb.
På denne facon lader vi os ikke drive rundt i manegen af et streetrace uegnet reglement (som f.eks. DASU's reglement 8 m.fl.), men lader i stedet høj teknisk kompetence afgøre om en bil er egnet til deltagelse eller ej.
Husk samtidig, at hvis vi fortsætter med det grundlæggende princip om kun at tillade lovligt indregistrerede biler som deltagere i streetrace arrangementer, så er ihvertfald ansvaret klart placeret hos den enkelte deltager - vi skal så som arrangørere tilsikre at der ikke flyver hjul og motorer rundt blandt tilskuerene og officials
Og lad os så for guds skyld undgå en religiøs diskussion om amerikaner vs. japanere - please
Faktisk har jeg lånt ideen fra Historisk Motor Sport hvor jeg har fungeret som official i ca. 10 år. Her havde vi nogle biler fra 1920'erne, som reelt ikke burde befinde sig på en racerbane under nogen omstændigheder. Disse biler som efter en meget grundig teknisk kontrol af både køretøjet og førerens personlige sikkerhedsudrustning, får faktisk lov til at deltage i banerace helt legalt (og totalt uansvarligt efter min mening).
Sammenlignet med størstedelen af de biler vi ser til streetrace, vil jeg påstå at vi er meget bedre stillet, end mange af de biler klubrace og klubrally biler, som DASU med et "reglement" i hånden lader race rundt hver weekend.
Bemærk venligst den udbredte brug af "f.eks." hvilket skyldes at hverken jeg eller andre enkeltpersoner skal bestemme reglerne, dette kan kun ske i samarbejde mellem alle de involverede parter.
/Hartvig