Så går den vilde jagt på igen - denne gang på Hi-Speed forummet.
Når nogen angriber mig for at være urimelig hård og kontant herinde f.eks. så plejer jeg at undskylde det med at jeg "hyler med ulvene".
Men nu er der åbenbart indført en ny regel som betyder at Streetracing.dk skal føre bevis for lovligheden af deres arrangementer overfor andre arrangører - og ovenikøbet skal vi nu sættes i bås som landsbytosser fra Dansk Folkeparti.
Streetrace.dk er tilfældigvis de eneste der har kørt fuldkommen lovligt i hele 2007 sæsonen (med og uden hjelm) og ingen ved deres fulde 5 kan vel forestille sig, at det er muligt at gennemføre et så stort arrangement som det i Sindal - hvis ikke der var orden i godkendelserne
Denne seneste udvikling bekræfter hvad jeg egentligt besluttede for 14 dage siden - fxxx samarbejde på tværs - der er simpelthen så megen misundelse og brødnid mellem nogle arrangører at det er udelukket.
Hvis Blackrace har så store problemer med vores tilladelser så er de meget velkommen til at møde op på min adresse og se tilladelserne med egne øjne - men at tro at jeg nogensinde ville drømme om at "scanne" eller på anden måde at skulle offentliggøre vores interne papirer - er simpelthen topmålet af naivitet.
Eneste betingelse er at Blackrace folkene møder op her og ved selvsyn ser at vores tilladelser er i orden, og at Blackrace folkene derefter bekræfter at de er i orden her på PF og hvor de ellers vælger at drage vores ærlighed i tvivl.
Og så er det vel ikke andet end rimeligt, at Blackrace ved samme lejlighed medbringer de samme godkendelser - eller virker dette "nye" system kun den ene vej
Hårde ord - men jeg gider bare ikke længere at have alle disse beskyldninger og rygter kørende, så er I mandfolk i Blackrace så mød op her i Støvring og se vores tilladelser med egne øjne - ellers er det vel fair at I stopper med jeres kritik så vi alle kan komme videre med at lave noget godt streetrace i 2008.
Men hvis formålet er at forsøge at presse Streetracing.dk ud af "markedet" så gør man regning uden vært - vi er stærkere end nogensinde, og vi har de partnere på plads vi behøver til at lave en super sæson i 2008.
/Hartvig