Modtaget på mail fra Benjamin....
Om man syntes det er fair eller ej vil jeg ikke gøre mig til dommer over, men nu har fogedretten ihvertfald talt.
Pressemeddelelse
d. 13. april 2007.
DFB tilhører Vmax
Tvisten omkring ejerskabet af DFB - Danmarks Flotteste Bil - er nu afgjort. Fogedretten har besluttet, at Vmax/Forlaget Benjamin ejer DFB, mens B-Group/Bilxperten og Streetfire nu er pålagt at indstille deres brug af betegnelsen ”Danmark Flotteste Bil” og ”DFB”.
Efter at BGroup/Bilxperten tidligere på året valgte at arrangere en stylingkonkurrence på Fast & Furious Car Show under navnet Danmarks Flotteste Bil (DFB), har der været en del rygter og historier omkring afholdelsen og ejerskabet af DFB. Nu har retten talt: Vmax/Forlaget Benjamin ejer DFB, og Bilxperten er pr. dags dato blevet pålagt at indstille al brug af betegnelsen ”Danmark Flotteste Bil” og ”DFB”, som de bl.a. har benyttet i markedsføringen af det nye bilshow.
Afgørelsen betyder, at Vmax/Forlaget Benjamin har fået medhold i sine anklagepunkter og kan videreføre DFB helt som planlagt på Danmarks største bil-festival DHB, der løber af stablen fra d. 1.-3. juni på Flyveplads Vandel ved Vejle.
”Vi er glade for, at det danske retssystem har givet en klar afgørelse, der viser, at Vmax og dermed Forlaget Benjamin står bag kåringen af Danmarks Flotteste Bil,” siger Jan Lehrmann, adm. direktør for Forlaget Benjamin.
Han bakkes op af chefredaktøren for styling- og tuningmagasinet Vmax, Michael Holt:
”Vi glæder os til at se alle samlet på Flyveplads Vandel fra d. 1.-3. juni, hvor vi vil afholde den fedeste kåring af DFB.”
Michael Holt understreger, at Vmax/Forlaget Benjamin generelt velkommer andre arrangementer, der kan styrke miljøet og kulturen omkring tuning og styling.
”Vi er altid positive overfor tiltag, der kommer de mange danske bilfans til gode. Derfor kan vi kun ønske Streetfire og Bilxperten al mulig held og lykke med deres nye show. Det eneste, vi har forholdt os til i sagen her, er, at det ikke bliver under navnet DFB,” afslutter Michael Holt.
Yderligere information fås hos:
Michael Holt, chefredaktør Vmax:
michaelh@benjamin.dk / tlf.: 38147635
Jan Lehrmann. adm. direktør Forlaget Benjamin:
janl@benjamin.dk
********************************
Og her er så BilXperten's udlægning....
http://www.danmarksflottestebil.dk/?mode=text&ID=313
Desværre kan man ikke kopiere fra deres side
/Hartvig