En af de mere successfulde danske grp. H. rallybiler (Ascona B 2.0 - aka "Tigerdyret") kørte med sådan et sæt. Jeg har ikke selv lige erfaringer med det, men den gjorde det i hvert fald ret godt

.
Det siges at udvekslingen på både MC spjældhuse og karburatorer er lidt "alternativ", så den er meget følsom helt nede. Her kan man være ude i måske at finde/bygge en anden rulle på trækket, så den ændrer udveksling deropad.
Jeg har dog oplevet selv på Corolla spjæld, at de bare ER meget følsomme helt nede. Pointen er at med fire separate spjæld, så bliver den totale lysning MEGET hurtigt RET stor ift. hvad en bilmotor har brug for når man tøffer rundt. Samme med dobbelte Webere og Dell'Orto'er for den sags skyld.
Det er ikke værre end at det bare kræver lidt tilvænning. Om det er væsentligt værre på MC-grej ved jeg dog ikke - men der er altså folk der kører med det uden det helt store palaver - og det er jo en billig løsning til at få en masse flow må man sige.
Ellers skal du tænke lidt på hvordan de "tilsluttes". Mange gange er de koblet med slange/gummistudser på MC'erne, og har ikke en egentlig flange at bolte til. Det skal du håndtere på en eller anden måde. Det er ikke nødvendigvis ret nemt at lave voldsomt flowvenligt.
Slutteligt så kig til afstanden mellem karburatorene. Nogle sæt er to dobbelte, andre er fire enkelte. Nogle kan man nemt ændre afstand mellem om nødvendigt, andre er meget bøvlede. Det er i hvert fald ting der skal tages højde for.