16V så absolut...
Der hvor du ender med af effekt fra en relativt godt pumpet 8V'er, har du kun lige skiftet knasterne på 16V'eren for at komme til.
2.0 16V'eren fra Golf III GTi 16V og Seat Ibiza Cupra I og Cupra II 2.0 16V (motorkode ABF) laver 150 hk fra starten af.
Rygterne vil vide at de er ret begrænsede allerede i styringen, så selv noget så simpelt som en chipning, giver uanstændigt meget på dem.
Årsagen er at ABF'en blev bygget til netop Formula 2-klassen i rally i sin tid (FWD, op til 2 liter, sug - kit-car-agtigt reglement), hvor VW ikke havde en kværn, men al opmærksomheden var.
De kom ud med en rigtig fin 2.0 16V'er som ydede aaalt for tæt på hvad en VR6'er pumpede ud, så den fik et tamt program i motorstyringen.
Selv RH lover rimeligt fornuftige effektforøgelser med chip i denne motor.
Udvendigt ser den ret identisk ud med 1.8 16V fra Golf 2 GTI 16V, eller 2.0 16V fra f.eks. de ældre Passat'er (136 hk), men der er en række forskelle.
Blokken er højere (også kendt som "tall block"), hvilket giver et bedre forhold mellem slaglængde og plejlstangslængde, hvilket igen giver en ret solid bundmotor.
Krumtap osv. er smedet, så også ret solidt.
Topstykket er bedre end på de gamle 16V'ere (der skal heller ikke meget til

).
Alt efter pengepungen, så er 200 hk relativt hurtigt hjemme på sådan en. Lidt portning, riiimeligt omgængelige knaster, anden motorstyring - og så er du kørende. Der er vel for 10-15.000 i det projekt + montering.
200 hk i en 2.0 8V - det lader sig nærmest ikke gøre - ikke noget man gider bruge krudt på at køre i i hvert fald. Og det koster det dobbelte. Og så når man i øvrigt ikke meget længere med den...
16V'eren er god for i hvert fald 280 hk hvis man har gysserne til det.