Jeps..
Du bestiller varene hos f.eks. diyautotune, hvor du betaler dem, både for varen men også for fragten. Derefter får du et tracking nummer så du kan følge pakken over atlanten.
Når pakken er ankommet til DK, går der omkring et par dage til en uge, hvor du så modtager et brev i din postkasse fra Post Danmark med en opkrævning af told og moms. Når du har betalt denne opkrævning, frigiver tolden så din pakke, og den bliver leveret til den adresse eller døgnboks du angiver. Meget simpelt egentlig.
Der skal dog lige nævnes at Post Danmark ikke har de hurtigste leveringstider, da jeg har hørt om folk har ventet i flere uger på at modtage opkrævningen...
I mit tilfælde bestilte jeg ved diyautotune torsdag d. 8 og pakken blev sendt fredag d. 9. Pakken landede i Dk d. 12 men jeg fik først opkrævningen d. 17.
Og for at gøre det hele lidt mere komplekst... efter jeg havde betalt afgiften d. 17 omkring kl. 10.00, fik jeg først en kvittering for at tolden var betalt. Fint nok..
Ca. en time efter får jeg en mail, at min pakke ligger klar til afhentning hos den valgte pakkeboks ?! Pakken har på en eller anden måde bevæget sig fra Kastrup, igennem lufthavn og diverse helt til Haderslev på under en time, en rejse på 270 km?! Og endda i den pakkeboks jeg valgte for under en time siden.. og pakken lå der skam også
Men alt i alt fungere det meget godt!