Powerforum

HenrikGM skrev:Hastighedsmålinger i porten er een ting.

Henrik Du drøner rundt om den varme grød på 2 hjul.
Er du ved at have patent på en målemetode eller hvad
Du skriver tidligere, at du bruger pitot rørs metoden til hastighedsmåling i porten; men også at ganske enkle små genstande kan ødelægge flowet.
Man kan selvfølgelig flytte rundt på proben og så til sidst sammenlige med totalflowet (olietønder eller ej).
Proben kunne vel også være et bette thermoelement der blev stukket ind
så det pegede direkte mod luftstrømmen - hvis det kunne gøres mindre end din hule synål i pitotrøret?
Claus

Ingen varm grød her, og ingen patenter.

Men har en flowbænk, baseret på pitot princip. Det er selvf. IKKE en måling der er taget i porten, men derimod i et rør inde i bænken, lavet til formålet. Så langt så godt.

Pitotprincippet kan også bruges til test af flow i porten. "heatet-element" kan også bruges, og sonisk for den sags skyld.
Har både pitot typen og heated-element typen. Begge har fordele, og begge har ulemper.
Jeg har faktisk aldrigt skrevet at jeg bruger pitotrør til måling inde i porten, det er taget ud af sammenhængen, Claus. Det ændrer dog ikke på at jeg bruger det, også i porten.

Når man måler i porten, så skal man selvf. tilstræber IKKE at ødelægge flowet, ellers laver man bare en ubrugelig måling. Men man kan jagte problemer med en hastighedsmåling, og det er der forcen er.

Om den er 2m/sek højere eller lavere er jeg (næsten) ligeglad med, men jeg er ikke ligeglad når jeg ser at luften i den ene side står "stille" og den er kritisk i den anden side.
Hvad gennemsnitshastigheden er er selvf. også interessant, og det ved Claus ihvertfald lidt om hvordan man gør, også med et pitotrør.

Det giver egentligt sig selv: Når man kigger på PCens graf og "roder rundt" i porten med alverdens ting og sager imens den guffer 250CFM@28" og pludselig ser den droppe med 30-40CFM uden videre pga en sytråd, så er det hint nok om at man ikke skal knokle et "tykt"(eller tyndt for den sags skyld) pitotrør ind og måle hastigheden, og tro på at værdien er korrekt der hvor sytråden spolerer flowet. Tager man forholdene med i betragtning, så er det alligevel lidt interessant at se hvad hastigheden er på nævnte sted når flowet pludselig ændrer karakter "før/efter sytråden", så at sige. Det er blot et værktøj til at danne sig et indtryk at flowets beskaffenhed.

Der er ikke så meget størrelsen, men anvendelsen der er keyword her.

Jeg har ikke brugt bænken så længe endnu, men det er helt sikkert en videnskab i sig selv. Man finder ihvertfald ud af at det man synes ser ud til at virke, ikke nødvendigvist gør det. Finten er så om man kan finde ud af _hvorfor_ det ikke virker.

audi_claus skrev:[
Man kan selvfølgelig flytte rundt på proben og så til sidst sammenlige med totalflowet (olietønder eller ej).
:
Claus

Den med at "kortlægge" en port, og regne totalflow ud, som man normalt kan, well, det fungerer ikke her, hvis du skulle være fristet til at prøve det.. Forskellen fra top til bund, og fra side til side er så store at resultatet er noget off ifht det målte totale flow. Metoden kan bruges på lige rør, men en port er altid alt andet end lige, dertil kommer at den både er rund og firkantet, og alligevel ingen af delene....


Nogen der ved hvor mange flowbænke der er i DK, og hvor mange der faktisk bruger dem?

HenrikGM skrev:
Nogen der ved hvor mange flowbænke der er i DK, og hvor mange der faktisk bruger dem?

Jeg har ikke styr på HVOR mange flowbænke der er i landet, men jeg ved der en ved midtfyns-mc i årslev, og han bruger den

Poul Heichendorff har også en.

HenrikGM skrev:

audi_claus skrev:[
Man kan selvfølgelig flytte rundt på proben og så til sidst sammenlige med totalflowet (olietønder eller ej).
:
Claus

Den med at "kortlægge" en port, og regne totalflow ud, som man normalt kan, well, det fungerer ikke her, hvis du skulle være fristet til at prøve det.. Forskellen fra top til bund, og fra side til side er så store at resultatet er noget off ifht det målte totale flow. Metoden kan bruges på lige rør, men en port er altid alt andet end lige, dertil kommer at den både er rund og firkantet, og alligevel ingen af delene....


Nogen der ved hvor mange flowbænke der er i DK, og hvor mange der faktisk bruger dem?

Det var nok bare mig, som udtrykte mig lidt forkert.
Jeg kan se, du har svaret på mit/mine spørgsmål i dine efterfølgende indlæg.
Jeg ved Westspeed har en, men om den er i brug, ved jeg ikke.
Jeg ved også, at flere har givet op, da det er så tidkrævende.


Bemmer

Det må være lidt som atomfysik og astronomi - se på afvigelser fra det forventede og så finde noget ud fra det ?
Måler man med ventiler i topstykket ?
Så har løft vel også noget at sige ?
Tak

audi_claus skrev:Det må være lidt som atomfysik og astronomi - se på afvigelser fra det forventede og så finde noget ud fra det ?
Måler man med ventiler i topstykket ?
Så har løft vel også noget at sige ?
Tak

Ja, man måler med ventiler i topstykket, og man måler "hele vejen op".

Altså feks 1 måling pr mm løft, eller hvad man nu vil foretrække.

Har feks set et topstykke ophøre med at flowe yderligere omkring 8mm løft. V. 8mm løft gjorde det ikke nogen forskel om der var en ventil i eller ej, den ville bare ikke flowe mere luft. Det at der var sat en større ventil i var reelt spild af tid/penge, da det ikke var der problemet lå.

HenrikGM skrev:Hvad gennemsnitshastigheden er er selvf. også interessant, og det ved Claus ihvertfald lidt om hvordan man gør, også med et pitotrør.

Ja som ventilations entreprenør gennem de seneste 20 år har jeg udført utallige luftmålinger og det er næsten altid et problem. Hovedluftmængder fra/til et ventilationsanlæg måles bedst på en 10 meter lige rørstrækning (og det har arkitekten, der afsatte rammerne for teknikrummet aldrig taget højde for). Og når man drejer på et spjæld påvirker det alle øvrige målesteder i huset. Hvorfor man self. bruger nogle tilnærmede metoder og %-beregninger, der kun holder inden for visse grænser. Ellers er det om igen. Vi arbejder normalt i området 3 - 7m/sek. og bare ved de hastigheder er der stor hvirveldannelse og forskel på flow ved bøjninger, så det altid er gennemsnitsmålinger, der bruges for at bestemme flowet.
Så erfaringen er, at det er vanskeligt og bruger man flere målemetoder / instrumenter får man sjældent samme resultat

HenrikGM skrev:Glem spånplademodellen.....

Mener ikke orifice er et godt alternativ, men det er jo et religiøst spørgsmål.....

Jeg gætter på at du med "spånplademodel" mener en orifice-model som denne..


Jeg har læst at nogle mener der kan opstå turbulens i de kamre under topstykket som sku kunne gi afvigelser i målingerne, men det ser ud til at være et meget brugt princip

Ville gerne høre hvorfor du ikke mener orifice er et godt alternativ?