Side 2 af 3

: 14 dec 2005, 21:21
af HenrikGM
xillur skrev:HenrikGM: Tak! kunne faktisk ikke selv huske den præcise forklaring.

Morten Lunde: Du kan sagtens købe dem og de er fine! :) Du skal bare påregne at du skal købe et Flyback-board til MS.


Eller blæse på præcisionen, og købe 4 halvudslidte formodstande fra en gammel ascona og glemme alt om MS´sfine muligheder for fin styring af dyserne.

VE tabellerne vil selvf stadigt virke efter hensigten, blot kan du ikke stole på settings omkring dysernes reaktionstid og V/s settings vil også være lidt off.

: 15 dec 2005, 10:59
af Havneren
Vi snakker vel om, at der med formodstande vil blive afsadt mindre effekt i dyserne end tilsigtet? Spændingsdeling samt færre ampære... Ideen med lavohms dyser vil så være lidt spildt?

"settings omkring dysernes reaktionstid og V/s settings vil også være lidt off." - De er vel, for manges vedkommende, alligevel bare gisninger i forvejen.

V/h Christian

: 15 dec 2005, 17:12
af HenrikGM
Havneren skrev:Vi snakker vel om, at der med formodstande vil blive afsadt mindre effekt i dyserne end tilsigtet? Spændingsdeling samt færre ampære... Ideen med lavohms dyser vil så være lidt spildt?

"settings omkring dysernes reaktionstid og V/s settings vil også være lidt off." - De er vel, for manges vedkommende, alligevel bare gisninger i forvejen.

V/h Christian


C: husk nu at dyserne IKKE ser en DC, men derimod en vekselstrøm. Så du vil forrykke impedansen over imod en renere R end den oprindelige XL som dysens spole jo har. Dermed flytter man også på frekvensgangen, og på hvordan magnetfeltet opfører sig.

Så det har absolut intet med en gemen spændingsdeling at gøre, medmindre DC er 100%

: 15 dec 2005, 19:29
af Morten VJ
Jeg kan ikke se noget stort problem.
Sålænge ændringen i reaktionstiden på dyserne er konstant.
Det kan give en lidt underlig VE tabel, men det kan man vel programmere sig ud af.
Vi taler jo ikke om et sekventielt system, eller tændings tidspunkt.
Hvis reaktionstids variationen ikke er konstant, så er det en anden snak.
Men jeg har svært ved at se at den skulde kunde ændre sig væsentligt.
under ens forhold, dvs. omdrejningstal. og belastning

MVH

Morten

: 15 dec 2005, 21:46
af Havneren
HenrikGM skrev:
Havneren skrev:Vi snakker vel om, at der med formodstande vil blive afsadt mindre effekt i dyserne end tilsigtet? Spændingsdeling samt færre ampære... Ideen med lavohms dyser vil så være lidt spildt?

"settings omkring dysernes reaktionstid og V/s settings vil også være lidt off." - De er vel, for manges vedkommende, alligevel bare gisninger i forvejen.

V/h Christian


C: husk nu at dyserne IKKE ser en DC, men derimod en vekselstrøm. Så du vil forrykke impedansen over imod en renere R end den oprindelige XL som dysens spole jo har. Dermed flytter man også på frekvensgangen, og på hvordan magnetfeltet opfører sig.

Så det har absolut intet med en gemen spændingsdeling at gøre, medmindre DC er 100%


Ja ja... Klar nok. Den samlede Z bliver jo større men med en mindre vinkel på. Men stadigvæk vil den effekt som spolen for lov at brænde af jo blive mindre og der med må åbningstiden også blive mindre = At hele ideen med lavohms spoler er blevet væsentligt forringet? Spændingsdelingen er jo også til stede selv om der er en frekvens på... Strømmen over dysen bliver også mindre pga. den samlede større impedans.

: 15 dec 2005, 21:50
af Havneren
Morten VJ skrev:Jeg kan ikke se noget stort problem.
Sålænge ændringen i reaktionstiden på dyserne er konstant.
Det kan give en lidt underlig VE tabel, men det kan man vel programmere sig ud af.
Vi taler jo ikke om et sekventielt system, eller tændings tidspunkt.
Hvis reaktionstids variationen ikke er konstant, så er det en anden snak.
Men jeg har svært ved at se at den skulde kunde ændre sig væsentligt.
under ens forhold, dvs. omdrejningstal. og belastning

MVH

Morten


Næææ.... Det er heller ikke det store problem med formodstande. Jeg kan godt nok ikke se hvorfor VE-tabellen skulle blive underlig???

Åbningstiden på dyserne bliver jo dårligere er jeg overbevist om - Kan ikke rigtig finde ud af om H mener noget andet eller snakker uden om. Men Den vil jo være konstant forringet så jeg kan da absolut ikke se noget problem...???

: 15 dec 2005, 22:10
af HenrikGM
Havneren skrev:[Ja ja... Klar nok. Den samlede Z bliver jo større men med en mindre vinkel på. Men stadigvæk vil den effekt som spolen for lov at brænde af jo blive mindre og der med må åbningstiden også blive mindre = At hele ideen med lavohms spoler er blevet væsentligt forringet? Spændingsdelingen er jo også til stede selv om der er en frekvens på... Strømmen over dysen bliver også mindre pga. den samlede større impedans.


Klart nok skriver du?

citat:
Men stadigvæk vil den effekt som spolen for lov at brænde af jo blive mindre og der med må åbningstiden også blive mindre
Citat slut.

C; Det er lige stik modsat. Jo mindre effekt man brænder i dysen af pga formodstande, desto sløvere er dysen, og får en længere reaktionstid.

Hvad der er katastofalt er at dysen bliver meget flow afhængig. Flow og trykforskel er det dysen slås imod hver eneste gang den skal åbnes. lille flow belaster kun ankeret i dysen lidt, og derfor åbner den også kvikt. Stort flow høj trykdifferens gør det LANGT sværere at åbne dysen, og da vi med vilje vælger at opbygge magnetfeltet måske en faktor 4 langsommere via vores lowtech løsning med formodstande så risikerer vi at dysen reagerer glimrende v. små flow men temmeligt langsomt v. høje flow. Faktisk kan det blive så galt at dysen ikke kan komme over feks 65%DC, trods pulsen er 90%DC. Det er set før, og kan drønnemt eftervises med et skop.
C; prøv det nede på skolen, i har alt grejet til at tjekke det! Det tager 5 minutter at smække sammen.

Det er ALTID strømmen igennem spolen der driver magnetfeltet. Problemet er at fra vi tilslutter spænding på spolen så går der en rum tid inden strømmen er på maximum. Dette sløver dysen og giver nogle sjove oplevelser v. høje DC, da en dyse ved eet eller andet DC tal skifter momentant fra feks 80%DC til 100%DC på een gang.

Så indførte man dyser med meget lav ohms modstand. Dette gjorde man udelukkende for at sikre at strømmen steg lynhurtigt. Derved bygger man også magnetfeltet op i en rasende fart.
Problemet er så at man ikke kan holde fuld spænding på dysen, idet dysen simpelthen smelter, og brænder af. Derfor indfører man Peak-n-hold princippet. Altså max spænding på dysen for at få den vredet op hurtigst muligt, hvorefter man sænker spændingen for at mindske varmetabet i dysen. Spændingen sænkes faktisk ved at SLUKKE for dysen i "hold" perioden, men da strømmen er nogen tid om at reagerer så tænder man blot når strømmen er faldet tilpas. På den måde afsætter dysen næsten ingen varme, men åbner lynhurtigt, og har næsten 100% konstant reaktionstid, og har intet pludseligt hop ved meget høje DC.


Snakker uden om....nix, C.

: 15 dec 2005, 22:30
af Havneren
Aaaaa... For helvedet da! Jeg skrev forkert med det "mindre" du citerer mig for i starten. Du har jo læst det jeg har skrevet til morten kan jeg se - Der kan du så læse at jeg skriver det stik modsatte end hvad jeg skrev til dig. Men vi er jo faktisk rørende enige så mht. til at formodstandende ødelægger den korte åbningstid.

Det med flowet/trykforskellen kan jeg ikke se H. Trykforskellen over dysen skulle gerne være rimelig konstant - Flowet er jo allene bestemt af hvornår du vælger at knalde dysen i igen.

: 16 dec 2005, 11:09
af xillur
min pointe var bare: "hvorfor spilde tid på en 2. sorteringsløsning, når den forkromede koster så lidt!" :wink:

: 16 dec 2005, 14:51
af HenrikGM
Havneren skrev:
Det med flowet/trykforskellen kan jeg ikke se H. Trykforskellen over dysen skulle gerne være rimelig konstant - Flowet er jo allene bestemt af hvornår du vælger at knalde dysen i igen.


Ja, trykforskellen henover dysen skulle gerne være konstant, men nu vælger nogen jo at hæve trykket til feks 50% over hvad dysen er rated til. Det gør en kæmpe forskel.

Det vil stadigvæk være en lille sædeventil der sidder i dysen, og den er belastet af det statiske tryk + det dynamiske tryk. Det statiske er bestemt af trykregulatoren(mest) og det dynamiske tryk den ser er direkte bestemt af flowet igennem dysen. Da bensinen får en hastighed og vi åbner og lukker dysen temmeligt tit laver den et kortvarigt væskeslag hver gang ventilen lukkes. Dette slag skal dysen også overvinde v. næste åbning, derfor stiger kravet til magnetspolen hver gang du går et nummer op i størrelse.