HenrikGM skrev:
Step1: Hvilket flow har du igennem motoren(kg luft), og hvilken temperaturstigning er der henover kompressoren?
Tjaah, hvem ved. Det er aldrig blevet målt. Men eftersom hele set'up er ved at blive ændret (turbostørrelse, brændstofmængde, topstykke) ville det nok heller ikke kunne bruges til noget hvis var...
Med hensyn til temperaturstigningen, så er den formentlig betragtelig når man kører med 4-5 bars tryk (eller ihvertfald gerne skulle lande deromkring)
Du nævner køling på sugesiden. Vil det ikke give for meget modstand at montere en chargecooler?
Det er tidligere blevet brugt at lægge tøris rundt om luftfilteret, hvilket er meget effektivt, men det er desværre blevet forbudt i reglerne (og anvendelse af f.eks kuldioxid er heller ikke muligt, da trykflasker også er forbudt på traktoren)
Men ellers ja, det er nok at problem overhovedet at kunne nå at trække varmen ud af ladeluften.
Normalt snakker man meget om ladetryk i traktortræk-kredse, men mere væsentligt er jo egentlig luftflowet igennem motoren. Hvordan kan man komme afsted med at måle det?
Jeg har sagt det før, men gentager gerne mig selv: jeg er bare en bonderøv, der ydmygt anvender denne side til at forsøge at lære noget mere om tuning på et lidt højere plan. Noget af det der bliver skrevet herinde kan jeg bruge i "min verden", andet kan jeg ikke.
Så der skal lyde en stor tak herfra til de folk herinde, der gider at bruge tid på spørgsmål der dybest set ikke hører til i dette forum!