Ja som de fleste nok kan se i overskriften, så er jeg ikke ligefrem ovenud fasineret af vores politi .......
Sov længe Lørdag da jeg havde været på Natarbejde(18-6) og da jeg stod op ved 14 tiden var fruen lige på vej om til en veninde og vi bliver enige om at jeg beholder den ældste af ungerne(Christian på 2år) hjemme så vi kan hygge lidt inden farmand stikker af på arbejde igen.
Christian er helt vild med at komme ud og køre sammen med hans Far, så vi kører til den nærmeste vaskehal for at slette sporene af ugen møgvejr fra Omegaen, sidder og hygger med en pose M&M's men bilen vasker og Jeg er efterhånden ved at være helt afstresset.
Kører ad en mindre vej hjem, velvidende at vi kommer forbi en maskinhandel med en del traktorer ude foran, hvilket kan få Christian til at gå helt i baglås, så vi holder ind og ser lidt på dem.
Da vi så kører derfra er det at det går galt, jeg sætter i gang og kigger lidt sent i spejlet og opdager at der kommer en bil, ikke faretruende tæt på, men dog så tæt på at det godt kan virke lidt irriterende på den bagfra kommende, så jeg sender pedalen i bund og lader de 420nm komme til sin ret 1.2.og i 3gear så er jeg på 90km/t og ikke det mindste i vejen for den bagved kørende
Nu viser det sig så bare at være POLISEN der kører bagved i deres åh så civile AVENSIS og der går da heller ikke mere end 500meter så starter blinket i forruden og vi holder ind.
Jeg finder kørekortet frem og ruller vinduet ned og følgende samtale starter:
Betjent: Goddag, sikken fart du har på....
Mig: Mig bekendt så overholder jeg vist fartgrænsen, men jeg vil da godt indrømme at jeg fejlvurderede afstanden til jer lidt da jeg drejede ud.
Betjent: Har du et Kørekort jeg må se ?
Mig: Ja det har jeg da ( og rækker ham det )
Betjent: er det din bil ??
Her hopper kæden så lidt af for mit vedkommende
Mig: Det var da et dumt spørgsmål, det har du jo allerede kontroleret inden du gik herhen, og konstateret at den tilhører min kone
Betjent: Nu skal du ikke være næsvis, vil du være venlig lige at stige ud...
Jeg stiger ud og betjenten går om bag ved bilen, jeg følger med og han fortsætter
Betjenten: Nu skal du høre her, når man kører ud fra en gårdsplads så er der UBETINGET VIGEPLIGT og hvis man ikke overholden den så er jeg i min fulde ret til at kalde dig til en orienterende køreprøve..........
længere pause hvor han viftende med mit kørekort kigger på mig og lissom afventer et svar
Men da jeg ikke siger noget fortsætter han
Betjent: kørekortet er jo kun til låns, forstår du det??
På dette tidspunkt begynder Christian og græde da han jo ikke kan se hans Far så jeg vender mig og går over for at tage ham ud af bilen
Betjenten: Hører du slet ikke efter ??
Mig: Nu skal du høre her dit store fjols, min søn græder fordi du har bestemt dig for at stå her og spilde vores tid på en latterlig bagatel, så hvis du vil ha bødeblokken frem så fint med mig...........
Nu stiger den anden betjent så ud af bilen og kommer hen mod os
Betjent: Vil du lige kigge bilen efter(til hans kollega)
Og henvendt til mig siger han så
Betjent: Vil du lige følge med hen i bilen.....
Jeg følger med og har Christian med på armen
Betjent: Har du fået alkohol idag ??
Mig: Hvad fanden tror du selv ?? Jeg har været i vaskehallen med min søn på 2 år ??
Betjent: Jeg skriver dig for at ikke at overholde din vigepligt, kan du vedgå dig det ??
Mig: NEJ, overhovedet ikke !!
Den anden betjent kommer tilbage fra min bil og på det tidspunkt bliver det kaldt noget i radioen og idioten som jeg har snakket med rækker mit kørekort til hans kollega og går ind i bilen for at snakke i radioen.
Betjent2: Bilen ser ikke ud til at fejle noget.....fik i snakket lidt om det ??
Mig: Øhhhh ( på dette tidspunkt er jeg MÅLLØS)
Han rækker mig mit kørekort og ønsker mig en god dag mens han smiler til Christian som ser noget betuttet ud da han godt kan mærke når hans Far er ved at blive "skrap"
Men jeg går tilbage til bilen, sætter Christian i stolen, mens de vender og stikker af i fuld fart den anden vej
Jeg er målløs........har de virkeligt ikke andet at give sig til end at genere os almindelige borgere med sådan en gang pjat ??? Det var jo ikke lige fordi jeg kom 150kmt på en uoverskuelig vej med 2 i promille !!!
Og han skal satme ikke komme og hidse sig op på at jeg vil hente min grædende søn ud af bilen...............
Jeg har aldrig været for vild med panserne, men denne oplevelse gør det sgu langtfra bedre..!!!!
Nå, jeg skulle bare lige lukke lidt damp af
Vi ses derude ........