Lørdag den 8. maj vil Sjællands første lovlige gaderace blive afholdt. På baggrund af et stort forarbejde fra KOA er det blevet muligt at afholde et arrangement i Køge.
Der vil løbende komme mere info her på siden, men til at starte med kan vi fortælle at det drejer sig om tre timers 402m race afholdt lørdag aften fra klokken 21 og frem. Der er plads til 64 biler og pladserne bliver tildelt efter først-til-mølle princippet. Der vil være et deltagergebyr på 100 kroner pr. bil til dækning af diverse udgifter i forbindelse med arrangementet. Tilskuere skal ikke betale noget, men da der er begrænsede parkeringsmuligheder vil det være en fordel, hvis folk fylder bilerne op i stedet for at hver tilskuer kommer i sin egen bil.
Tilmeldingen for kørere skal ske til en fra Klub-Striben Crew INDEN den 8.maj. Vi vil være at finde på Striben fredag/lørdag. Derudover er der tilmelding på Naverland fredag og lørdag (23-24.april) fra kl 21 på p-pladsen ved pølsevognen.
Eventuelle spørgsmål kan stilles i vores forum under Ris / Ros.
Da det er en enestående chance for os vil vi samtidig bede alle om at undlade at køre ulovligt race i Køge, da det vil kunne sætte en stopper for arrangementet og fremtidige muligheder.
www.klub-striben.dk bliver jævnligt opdateret med nyheder.
Med venlig hilsen
Klub-Striben
www.klub-striben.dk