Ja så kom dagen hvor undertegnede fik monteret MegaSquirt på spaghettiraceren. Boksen var en af dem HenrikGM sælger, hvor vi dog ikke benyttede tændingsdelen, da Unoen i forvejen har en glimrende Microplex boks som kan køre alene.
Det eneste der er lavet på bilen, er en lufttemperaturmåler i indsugningsrøret fra IC til gasspjæld. Ledningsnettet blev ført gennem et ny-boret hul i torpedopladen, tapet sammen med isolerings-samme, og sat fast i et par originalmonterede clips. Selvfølgelig blev ledningerne til lufttemeraturmåleren monteret i en original type stik og ført flot op til ledningsnettet.
Efter nogle timers nusseri med at montere ledningsnettet i en original multilstik dims, så jeg ikke skulle klippe i ledningsnet, kom tiden til at starte svinet. Men nogo - ingen omdrejningsignal - men på ingen tid regnede min medsammensvorne Mads Rose ud, at det var fordi Henriks boks er sat op til Hall giver signal, og det har en Uno ikke. Et kort kald til Henrik viste sig at det blot var at give stel til et stikben i boksen, og vupti så startede dyret. Ja min historie er ikke ret meget længere, for den kører perfekt. Det blev til en lille times justering af mappet, og så kunne jeg køre hjem fra Faaborg til København - med min luftmændemåler/sprøjtboks los originalos i baglommen hvis noget skulle gå galt, kørte jeg dog hjem helt uden problemer.
Aldrig nogensinde har jeg følt en Uno turbo med så god speederrespons og pickup, og ligeledes sætter den fuld tryk 300 omdr. lavere end før, nu lige under 2.500 omdr..! Og det er endda uden gasspjældspotentiometer, for det jeg havde med, virkede ikke.. så lidt modificering bliver det til, men indtil videre er projektet lykkedes, trods jævn skepsis fra min side.
Tak til Mads Rose for den STORE hjælp til monteringe, og til Henrik for boksen, den er fin..!
Vh. Anders Møller, Fiat Klub Danmark
Uno Turbo I.E - formentligt Danmarks første Uno T med MAP sensorstyret, programmerbar indsprøjtninganlæg
