Nå så faldt jeg selv i - tråden drejede sig om NSAD værdi i forhold til den klassiske streetrace
Det jeg gerne vil imødegå er, at NSAD udvikler sig til et mini-DASU som med et kompliceret regelsæt gør det træls og besværligt at afvikle tradtionel streetrace. Når jeg endnu en gang gennemlæser regelment og tillægsregler for DHB så er det mest åbenlyse, at de værste "amerikaner" regler blot er blevet erstattet med nogle mere tidsvarende krav, som også kan opfyldes af europæiske og japanske biler.
Men det er et regelsæt med fokus på semi-dragracer og DHB deltagelse, og som sådan er det absolut helt fint og godt - samtidig med at det på professionel vis udfordrer DASU's forsøg på at få dominans og indflydelse på f.eks. DHB arrangementet.
NSAD har derfor (efter min mening) en klar berettigelse i forhold til DHB, og det fremgår jo også tydeligt af streetklassen nærmest blot har en sekundær rolle i hele DHB arrangementet. Dette har jeg ikke det fjerneste imod, det er blot en naturlig udvikling, men netop derfor føler jeg ikke at NSAD repræsentere den traditionelle streetrace kører, hvilket også blev bekræftet fra mange kører på Holeby sidste gang.
Faktisk vender bøtten rundt på f.eks. Holeby - her er der en klasse 8 til showbilerne (hvoraf en del også er DHB deltagere) men så er der 7 yderligere klasser til klasiske streetrace biler - dvs. biler som er indregistreret - og en enkelt klasse til motorcykler.
Så tilbage til min point - har NSAD nogen værdi i forhold til den traditionelle streetracer og arrangørerne

Ser man på det politiske motiv, så er det min påstand, at f.eks. Holeby gør mere for at tilbyde et alternativ til ulovligt gaderæs
På et tidspunkt troede jeg også at man kunne organiserer de traditionelle streetracere, men jeg erfarede hurtigt at det har man slet ingen interesse i fra deltagernes side - alt man ønsker er 201/402 meter asfalt, det fornødne beredskab og noget tidtagning - og så ellers bare fri bane til at køre så mange gange som overhovedet muligt. Det var nøjagtig det samme vi oplevede på Vandel den 4/2 hvor der på mindre en 14 dage blev stablet et succesfuldt klassisk streetrace på benene.
Og ja - jeg har absolut intet problem med at vedgå, at mit engagement helt klart ligger hos det traditionelle streetrace, hvor der stadigvæk kan samles 50-130 deltagere og et par tusinde tilskuer (i godt vejr) til hyggeligt samvær og godt race.
Måske er det jeg savner et fællesskab, hvor vi (læs: NSAD og de uorganiserede streetracere) trækker på fælles hammel for at få etableret nogle permanente baner, der ikke nødvendigvis skal ligge som langt som overhovedet fra hinanden som f.eks. Sindal og Holeby. Det kunne lade sig gøre i Malmö og derfor burde det også kunne lade sig gøre i f.eks. Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København.
/Hartvig