Jeg er blevet taget ved røven. Den slags til mange tusinde kroner.
Jeg har købt en Audi 80 fra '93. Købt som beset ved en autohandler, med teksten i annoncen "Sælges for kunde".
Bilen var sidst synet 08, og havde derefter stået stille et år.
Fik oplyst mundligt at den ikke var rusten, at det der skulle laves var bremser og udstødning, og så var den klar til syn.
Der hang en bil på hans eneste lift, så jeg havde ikke mulighed for at se bilen ordentligt efter nedenunder (Der skulle bare sættes hjul på den golf der hang på liften).
Jeg køber nye bremser til den og går igang med at lave det. Da jeg kommer til forenden opdager jeg det ene hjulophæng er lidt vakkelvorent.
Fejl nummer 1, som jeg er overbevist om de har kendt til: Bøsninger i bærearme.
Jeg går igang med at skrue bærearmen af - fair nok - det er jo hvad det er. Da jeg har fået bundskjoldet af, ser jeg til min store gru, at:
Fejl nummer 2, som jeg også er overbevist om de har kendt til: Forbroen var gennemtæret bag skjoldet, og der var i forvejen mærker fra nogen der havde været ved at se den fejl før med en spids hammer.
Fejl nummer 3:
Annoncen sagde airbags. Bilen har ingen airbags.
Nu går jeg her og tænker at de garanteret har forsøgt at syne bilen, men da den så var dumpet på disse ting har sat den til salg uden at sige et ord om det.
Jeg fik oplyst at sælger bare havde købt en ny bil, og fair nok, det gør vi alle jo på et tidspunkt, og skal derfor af med det gamle - men det her lugter simpelthen så langt væk.
Hvordan er jeg stillet? Er der ikke noget med at de har handlet med onde hensigter eller andet hokus pokus i den retning, eller har jeg simpelthen bare stolet for meget på sælger?
Hjælp
