Her til aften blev der slynget nogle gamle udtryk ud, som der så gik sport i. Vi endte nogenlunde sådan her, men jeg er blevet nysgerrig, er der nogen der kender flere af disse danske perler?
Skipperbryst:
Man knytter hånden "halvt" således at knoerne på andet led af af fingrene vender fremad. Herefter finder man et sagesløst offer og laver en rullende bevægelse med knoerne på vedkommendes brystben. Det gør pisseondt når man rammer rigtigt.
Amagerbøf:
Et hårdt slag med knyttet hånd på det stykke kranium som sidder umiddelbart bag ved øret
Håndmad - Fiskerlussinger - Tyskerlussinger - Kindheste - Huskekage
er varianter over samme tema: En rigtigt ordentlig og hårdt slag med flad hånd i ansigtet.
Ørefigen:
En lussing på øret
Smølfespark:
Irriterende, hårde knips på øret, ansigtet eller næsen
Springskalle:
Der tages tilløb, og hoppes op for at uddele en skalle
Pandesmæk:
Et smæk på panden med flad hånd - som for eksempel det Mick Øgendahl får et par stykker af i filmen "Blå Mænd"
En god gang pedal:
?
Franske manchetter:
Man tager fat i underarmen med begge hænder tæt på hinanden, og vrider hårdt frem og tilbage, for at lave røde "manchetter"/ringe på armen
Trælår:
Et hårdt slag med knyttet hånd på låret
Hestebid:
Med tommel-, pege- og langefinger knibes hårdt sammen på et stykke bart skind
Mavepumper/mavepuster: Slag i sækken med knyttet hånd!
Lammer: Slag med knyttet hånd på skulder/overarm
Dummeslag: Flad hånd i nakken, der trækkes nedefra og skråt op på nakken
Kom fluks hid, I lurendrejere!!!