Har langt om længe fået smidt kompressor-motoren (170 hk, stort remhjul, FCD, SPD, benzintryksregulator, Walbro 255 pumpe) i bilen og har idag (igår, nå - lørdag) været ovre ved Rene for at få bakset ledningsnettet sammen. Det hele fungerede og den stod fint og flot og sagde ikke et kvæk - spandt kun sagte
Den blev kørt på rullen og Finn sørgede for at ankeret blev hevet!
Første rulning sagde vidst nok 168 hk og så dykkede den langt ned lige omkring 5200-5400 rpm. Det var uden direkte luft på den orig. topmonterede IC.
2. og 3. ruling var heller ikke for gode.
Så fandt Rene på den idé at smide blæseren op direkte ned på IC'en og så fik kurven et andet knæk. 177 hk og ikke helt lige så meget tændingsbøvl som med varm IC.
I 3. rulning sagde kaffe-drikkeren Finn at han anede en gang tændingsbanken og det kunne også høres udefra. Det fik jeg så at vide var omkring de 5200-5400 rpm og det var derfor tændingen fejlede.
Fik så bilen hjem, kørte ikke - sparede benzin og smed den på en trailer - og skulle så køre en tur herhjemme, men det resulterede i en tændt motorlampe og dårlig motorgang når den skulle trække sig selv. I tomgang og ved fuldgas i udkoblet tilstand siger den som den skal.
Den blinker kode 52 hvilket vil sige bankesensor og det er vel grundet tændingsbanken pga. den varme IC. Det skal lige siges at der ENDNU ikke er scoop i hjelmen, da jeg ikke har nået at finde et, inden den skulle startes op.
Jeg forstår så bare ikke hvordan det scoop helt skal kunne afhjælpe den varme IC, men måske fordi jeg ser forkert på det, ved det ikke?
I samme ombæring som scoopet kommer på på mandag, så får den 4 nye rør, NGK BCR8ES har jeg læst mig til og en ny drivrem. Så er jeg sikker på det er som det skal være.
Hvordan kan det varmeproblem ellers afhjælpes? Vand IC eller frontmonteret? Rene forklarede dog noget med at lang rørførng og kompressor-motor ikke var en god cocktail - er der nogen der kan forklare det?
En laaaang historie, men skulle ud med det og håber at nogen kan svare på de spørgsmål der dukker op mellem linierne
