Da der har været så meget skriveri om Megasquirt syntes jeg at jeg vilde skrive lidt om mit projekt.
Det startede i 2002 da jeg udskiftede min v6 motor (fransk svensk samarbejde= skod motor) med en 4cyl. 2.3l turbomotor, i min gamle Volvo 264.
Motoren var én konverteret karburator motor med et LH Jetronic fra en 2l motor. Jeg monterede 2 startdysser og et hjemmefusket vand indsprøjtnings anlæg over en trykkontakt.
Til at styre ladetrykket blev der monteret en APC styring fra en gammel SAAB.
Link til selve bilen
http://powerpage.gjelsoe.dk/viewtopic.p ... highlight=
Dette resulterede i et maks. ladetryk på 0,7 bar v3000 omd/min som så faldt til ca. 0,4 bar ved 4000 omd./min. Konklusion motoren fik for lidt benzin.
Der ud over kørte den kun 8,5 km/l ved normal kørsel til og fra arbejde. Da jeg har en sammenlagt strækning på 70 km er det mange penge om måneden.
Så derfor besluttede jeg mig for at finde noget programmerbart indsprøjtning. Efter at have undersøgt tingene faldt min kærlighed på megasquirt, pga. den lave pris. Da mine elektronik lodde erfaringer ikke er store valgte jeg at købe det færdig samlet af Henrik.
Da dette var bestilt begyndte jeg at samle dele.
Indkøbsliste
4 stk. dyser fra en rover 620ti giver. 440 ccm/min ved 3bar til 1200 kr.
Tempføler vand
Bosch nr. 0 280 130 026 / intermotor 55450
Tempføler luft
Bosch nr. 0 280 130 039 / intermotor findes ikke
Brug databladene fra den svenske side da det er org. Bosch datablade
Gasspjælds potentiometer
Bosch nr. 0 280 122 004 / intermotor 19908 Det er en Bosch sensor pakket ind i en anden æske
Samlet pris ca. 800 kr. alt efter hvilken rabat man får.
Div. stik til sensorer 550 kr.
Lednings net fra en Honda 0 kr.
Min mening var så at lave ledningsnet og div. beslag i de mørke vintermåneder og vente til det blev varmere med den endelige montering.
Men da klappen i luftmængde måleren gentagende gange frøs fast blev projektet fremskyndet en hel del.
Jeg begyndte mandag d. 29 dec. 2003. Og var færdig med monteringen lørdag kl. 1400 brugte 3t på at forsøge på at indlæse de korrigerede temperatur værdier med MStoolsII Men den kom hele tiden frem med fejlmeddelelsen programmet allerede indlast aborterer.
Søndag morgen da jeg havde fået varmen brugte jeg easyterhm4d og det gik som en leg, 5 min efter startede motoren. Brugte resten af dagen på at få motoren til at køre ordentlig ved lav belastning, da jeg skulde på arbejde mandag morgen.
Hele denne uge er blevet brugt til at indstille ve værdier ved normal belastning, og koldstarts opfedning.
Hvilket nok er noget af det mest besværlige, det kostede mig et nyt batteri.
Fik fat i megatune 216 (tak Henrik) og den gik ordentligt efter 2 koldstarter, mangler kun at kontrollere co værdien ved kold motor.
Jeg har brugt lidt tid i dag på at mappe motoren ind med tryk på.
På nuværende tidspunkt holder den et konstant ladetryk på 0,5 bar og APC en indikerer ingen tændingsbanken, Konklusion den må få benzin nok.
Fremtidsplaner at stille ladetrykket op på en 0,9 bar, mere holder plejlstængerne ikke til (skod motor), og få programmmeret tændingen vha. MSS.
Da denne monster tråd blev slettet, har jeg besluttet at starte en ny.
Jeg havde en del problemer med mærkelige temp stigninger, når MS skulde afgive nogle ampere til dyserne, og det viste sig at være underdimsionerede stel baner på printet.
Bruger Henriks print og ikke det originale. (det er kun oplevet på tre print)
Desuden har jeg haft omdrejnings spikes der først blev løst ved at flytte Hall giveren fra strømfordeleren til krumtappen.
Jeg opdaterede til MSNS i sommeren 04, og kan kun sige WOW.
Samme ydelse, og større på 95 oktan end 98 kun med benzin.
Men det en uge for at få det til at virke.
Der kom en WB sensor til i 7 måned, og jeg var i stand til at trække meget benzin ud uden at den bankede.
En WB sensor er helt klart vejen frem hvis man vil gøre livet lettere, og mere præcist.
Lige pt. er jeg meget involveret i ekstra koden, og håber på en ny chip der vil modtage koden i løbet af de nærmeste dage.
Status Pt. er en økonomi der svinger mellem 8, og 10 km/l.
Med et maks. tryk på 225 kpa, motoren virker fint, men gearkassen brokker sig i 3 gear, hvilket var at forvente.
Ms har virket hver dag i næsten et år uden nedbrud, hardwaren er meget stabil, det der kan give problemer er ny software og dårlige forbindelser i ledningsnettet.
Supporten er uovertruffen, og alle er hjælpsomme Hvis man gider at høre efter.
Jeg takker alle der har givet deres bidrag i den gamle tråd, og håber at den nye bliver lige så informativ
MVH
Morten