Nåh, så lidt input fra hvad jeg efterhånden selv har fået fundet frem til.
Jeg har ingen sådan endelig afgørelse på om mit modul er uden smart dwell - men jeg føler mig ret overbevist om det. Jeg er fortsat ikke stødt på at der skulle være fler-kanals-moduler med smart dwell, så jeg går efter MS-styring. Den skulle også være bedre synes jeg at forstå, da den netop kan tilpasses pr. spole.
Output inverted skulle ikke være nødvendig. Forvirring opstår fordi teksten i MSExtra-manualen kan læses som at så snart man bruger noget med wheel decoder, så skal man bruge spark output inverted. Hvad de mangler at skrive er at
det skal man hvis man driver spolen med en VB921 eller anden igniter, tilsluttet på den måde man anbefaler VB921 tilsluttet på.
Der er i sig selv ikke noget specielt i VB921'eren - den opfører sig akkurat lige som Bosch-modulet med at lægge til stel. Finten er at den måde man tilslutter VB921 på ifølge manualen, i sig selv inverter.
I princippet kunne jeg godt tilslutte og trigge mit Bosch-modul på samme måde som en VB921'er, og så skulle jeg køre inverted. Eller jeg kunne drive Bosch-modulet med en VB921'er - så skulle jeg også køre inverted.
Men BEGGE mine outputs er lavet som den foreslåede måde at drive et single channel Bosch-modul på - og det kræver IKKE inverted i sagens natur.
Lige præcis den konfiguration jeg har, er lavet for år tilbage hvor jeg forberedte min box for DIS-tænding, men er ikke længere beskrevet i MSExtra-dokumentationen nogen som helst steder - derfor forvirringen...
Rent teknisk er mine outputs lavet med LED driveren og en pull-up - men den kunne faktisk også laves med en pull-down sammen med LED-driveren, og så ville jeg faktisk igen skulle bruge inverted

.
Jaja - det skulle ikke være nemt - men jeg er blevet klogere. Går alt galt så lav det som det er anbefalet i manualen - jeg har bare haft min box så længe at jeg er blevet overhalet af "best practices" uden at vide det

.
Mht. Dwell settings har jeg haft kontakt med lidt forskellige folk. Canems tilbyder præcis den spole som universal til deres ECU - de anbefaler 3.8ms running. Har talt med andre der har kørt med en nogenlunde lignende Ford spole, og har oplevet at skulle ned omkring 2.5-3.0 ms for at holde Ford-spolen i live, og ikke mindst holde ledningerne fra at smelte af VB921'erne.
I mit tilfælde kører jeg jo netop med Bosch-modulet, og jeg antager (naivt måske) at det kan holde til lidt mere, hvorfor jeg i princippet burde kunne køre med 3.5-3.8 ms. På den anden side har jeg ikke noget trykladning, så det mere gnist jeg får ud af 3.5-3.8 ms er måske mindre vigtigt.
Mht. at skope-værdierne, så står der noget fint på extraefi.co.uk.
Mht. trigger return, dwell, trigger angle osv., så kan jeg læse mig til at jeg nok skal have fintunet først og fremmest min trigger angle på hjulet. Hjulet er monteret "by hand", og der kan sagtens være et par grader eller fem ift. de 60 grader der var målet, da jeg ikke har haft mulighed for præcist at validere hvornår sensoren triggede, etc.
Så jeg skal have sat den på fast 10 grader, frem med tændingspistolen, og så verificere trigger angle.