Mads B 405 skrev:
Jeg går og overvejer at prøve at lege lidt med noget programerbar
motorstyring, Megasquirt virker meget interesandt, men hvordan er mulighederne i forhold til andre styringer
nogen af de ting jeg er i tvivl om:
Er opløsningen af VE tabel høj nok ?
hvad med tænding ?
kan den selv justere blanding efter en WB lambda ?
Opløsningen på VE tabellen er 8 tryk*8omdrejningspunkter, aka 64 punkter der skal stoppes en passende VE værdi i.
De 8*8 punkter placerer du selv. Du kan derfor vælge punkterne så de passer til din motor,knast,turbo,udstødning osv. Der er med andre ord ikke grund til at placere 3 punkter hvis de alligevel ligger på en ret linie.
MS interpolerer mellem punkterne og hvis den momentkurve du har idag kan dækkes af 7 liniestykker med en rimelig tilnærmelse så har du opløsning nok.
Man kan idag få 64*128 punkter i en motorstyring hvis man vil betale for det. Dvs der er 8192 forskellige VE værdier der skal indtastes.
Vi kan snakkes ved til jul i år, hvis alle de punkter skal findes og indtastes.!!!
Disse højopløsningsmotorstyringer har så et snildt stykke software der kan finde punkterne ved....interpolering af 3*3 værdier. Ergo er opløsningen reelt ikke nær det opnåelige i praksis. Det skal man lige overveje inden man køber den høje opløsning!
MS v.3,0 understøtter tænding, enten fordelerløst(wasted spark) eller alm fordeler.
Igen er tændingsmappet 8*8, tændingsvinklen er realtime justerbar, ligesom den indsprøjtede mængde også er realtime.
Nej, MS kan ikke køre WB sensor direkte, men du kan datalogge på en NB sensor, og MS kan køre closed loop efter dine parametre hvis det ønskes(fuldstændigt som feks en motronic styring, blot kan alt ændres)
En WB sensor er et lidt spøjst dyr. Den kræver ganske avanceret styring for at vise en præcis værdi. Feks er WB O2 sensorerne følsomme overfor trykket i udstødningen, barometerstanden udenfor, temperaturen på udstødningsgassen og en parameter mere jeg ikke i skrivende stund kan huske.
Så når man ønsker et konkret blandingsforhold, feks 12,9:1 så skal man huske at vurdere nøjagtigheden på denne måling. Og en WB sensor gør ikke værdien nøjagtig, men blot så den kan gentages på denne specifikke motor. WB er et godt stykke værktøj, men ikke ret tit udnyttet så den viser reelle værdier. Som regel er WB i motorstyringer blot en højopløsningsversion af NB sensorer og har ikke noget feedback fra temperatur og tryk.
UMS skulle komme med ægte WB teknologi, og denne del er vist så avanceret at det er det eneste der holder UMS fra at blive lanceret.