Håber, at du kan hjælpe mig med at kvalificere et motorproblem på min bil.´
Der er tale om en Porche 924S fra 1988. Hvor 924 var med 2 liters motor, som blev der de sidste par år produceret en 924S model med 2,5 liters motor, som også var anvendt I 944.
Efter ca. 5 sekunder efter start sætter motoren helt ud, og det er uafhængigt af omdrejningstal. Man kan så afmontere ét stik til en indsprøjtningsventil. Nu vedbliver motoren at køre, men selvfølgelig kun på 3 cylindre. Sættes stikket i mens motoren kører, så kører den omkring 2 sekunder på 4 cylinder, og så sætter motoren helt ud og stopper. Det er det samme med ethvert af de 4 stik.
Det her skete på vej hjem fra ferie, så jeg har forsigtigt kørt bilen hjem på 3 cylindre - ca. 200 km.
Denne måde at reagere på synes på mig ret specielt, så jeg kiggede efter det på Google, og fandt dette:
http://www.clarks-garage.com/shop-manual/fuel-07.htmHer omtales en lignende diagnose, som peger på en defekt benzintryksregulator. Forklaringen går på, at elektronikken måler strømforbruget til indsprøjningsventiler. Dette strømforbrug stiger om benzintrykket er for højt til ventilerne. Der er så noget elektronik, som slår spændingen til indsprøjtningsventiler fra om strømforbruget er for højt, og så stopper motoren. Med kun 3 ventiler sat til, så falder det samlede strømforbrug, og så kan motoren køre igen.
Der sidder bl.a. en vacuumslange med en del samlinger fra denne trykregulator til indsugningsmanifold. Her har jeg visuelt set, at slangerne ser rimelige ud.
Jeg tænker at lade en automekaniker undersøge benzintrykket. Om det er en defekt regulator, kan man så evt. anvende en mindre dyr type reservedel her?
På forhånd tak for din hjælp.