En homologeringsattest er en teknisk beskrivelse af en bil. Ting som materialer, dimensioner, etc. på nærmere bestemte komponenter og områder på bilen. Derudover er det en beskrivelse af de ting der er tilladt som ombygninger og med hvilke dele, til den givne bil, når den skal deltage i en given gruppe i rally.
Jeg har eksempelvis to homologeringsattester til min Golf - en til grp. N, og en til grp. A.
Homologeringsattester udstedes enten nationalt, eller internationalt. Nationalt er relativt nyt i Danmark, hvor man "altid" har brugt internationalt.
De internationale attester udstedes af FIA, og de oprettes på given foranledning af en producent der ønsker at en model/variant kan deltage i motorsport. Dvs. ikke alle biler er homologeret under FIA.
Homologeringsattesten er i princippet evigt gyldig som sådan - i hvert fald i DK - men gyldigheden i en given klasse er typisk tidsbestemt. Eksempelvis holder homologering i grp. N og grp. A kun i en vis årrække, men fabrikanten kan så anmode om at få den forlænget, eller FIA kan vedtage at holde en model i grp. A i yderligere en årrække.
Beskrivelserne af hvad der må ombygges kommer via en række tillæg som fabrikanten ansøger FIA om, og på den måde taler man om en "god" homologeringsattest, vs. en "dårlig" homologeringsattest.
En Golf 2 GTI 8V har f.eks. en lidt medium attest, med nogle enkelte muligheder for ændringer, mens det er tydeligt at 16V'eren ret hurtigt blev den man satsede på, da der er masser af tillægshomologeringer - f.eks. større og større bremser, 6-trins gearkasse, masser af varianter af bærearme, etc.
Problemet for den lowly amateur er at homologeringsattesten skal tages ret bogstavligt. Det der står i den er lov, og det betyder i praksis at det f.eks. kun er lige præcis de homologerede spjældhuse fra den og den fabrikant der kan bruges i den gruppe som attesten hører til. Efterhånden forsvinder disse meget specielle dele jo fra markedet, og det bliver efter relativt få år enten umuligt, eller endnu mere bekosteligt at holde en bil up to date ift. f.eks. grp. A-homologeringen.
En Golf 2 16V grp. A er f.eks. stort set umulig at bygge fra bunden i dag, og samtidig bruge homologeringsattesten fuldt ud - der er nemlig masser af dele man simpelthen ikke kan skaffe.
Der tillades så i nogen grad man kopierer eller eftergør delene - det er f.eks. set med rørbærearme. Men det er aldeles vanskeligt med sådan nogle ting som f.eks. gearkasser.
Til det formål har man så de nationale reglementer. I Danmark har det tidligere været grp. H der har været fremherskende. Her var bestemmelsen at man brugte grp. A homologeringen som udgangspunkt, og reglementet gav så nogle mere generelle beskrivelser af hvad der måtte gøres. Eksempelvis at indsugningssystemet var frit - så uanset at et givent mærke karburatorer eller spjældhuse var homologeret i grp. A, så var det tilladt at skifte det til hvad man nu havde lyst til.
Hensigten er - som det står i starten af reglementet - at tilgodese anvendelse af de forhåndenværende biler og reservedele.
Nu er grp. H så blevet faset ud, og man har erstattet med grp. DK og grp. E.
Hensigten er forsåvidt fortsat den samme, nemlig at man skal kunne sammensætte noget lidt efter de forhåndenværende søms princip.
Men nu bruges ikke længere en FIA homologering, men en national homologering + eventuelle nationale tillægshomologeringer.
Principperne er sådan set de samme - men alle med licens kan ansøge om en national homologering af snart sagt en hvilken som helst bil (der er nogle bestemmelser om at den skal have været i handel i Europa og produceret i et vist antal eksemplarer, etc.).
Herefter kan bilen umiddelbart bruges i grp. E, med visse begrænsninger.
Visse tilladte ombygninger i grp. E kræver tillægshomologering som følger den enkelte bil (stelnummer), mens samtlige ombygninger i grp. DK kræver tillægshomologeringer som ligeledes følger den enkelte bil.
Ang. reglementerne, så er det de her gruppereglementer som jeg har nævnt flere gange. Det er simpelthen regler for modificeringsgraden af bilen - ikke ulig det nye streetracereglement der har været diskuteret herinde.
Grunden til at der netop menes rallyreglementer, er at det jo er DASU selv der "taler" her. Der skal skelnes mellem DASU's godkendelse, og at Trafikstyrelsen giver DASU LOV til at udføre en sådan godkendelse, mod at der er begrænsninger for brugen af bilen.
DASU tilbyder udelukkende dette til rallybiler, og derfor skal et rallyreglement overholdes. Om du så kører andet med den er sådan set underordnet - bare det er DASU-godkendt.
Men Trafikstyrelsens formulering er jo generelt set bred, og der er derfor som sådan ikke noget til hinder for at en streetrace union får en lignende aftale med Trafikstyrelsen (udover bureaukrati, politik og mange andre "sjove" ting). Det gør så at "DSU" (Dansk Streetrace Union - lige opfundet til lejligheden
), kan godkende efter DERES reglement, og tager ansvar for de ombygninger der foretages efter dette.
I praksis er det nok mega svært at få en sådan aftale, da man sikkert vil henvise til DASU, men altså... i princippet...
Der er også den "lille" hage, at kapitel 18 i Foreskrifter for motorkøretøjer (det er det kapitel der bl.a. omhandler syn af biler til konkurrencebrug - aka rallysyn), faktisk indeholder en formulering om at biler til "accelerationskonkurrence (dragrace)" IKKE kan godkendes under disse bestemmelser.... hvorfor kan jeg ikke rigtigt forstå - men regler er jo til for at kunne ændres
.
Eksempler på FIA-attester:
http://www.vwmotorsport.com/vwtech/vwhomologation.asp
Eksempler på nationale attester:
http://www.dasu.dk/web/rally/homologeri ... dkendelser
Phew.... lang forklaring - håber det giver mening
.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
...........Hvis du hentyder til den gule er det altså en Renault! 
