Halløj Powerforum.
Jeg er en knægt på 23 år fra det nordlige jylland og forholdsvis ny på sitet. Jeg er udlært Landbrugs- maskinmekaniker hos AGRO-Maskiner i Øster Brønderslev, og startede i sommeren 10 på Frederikshavn Maskinmesterskole, Martec. (Færdig januar 13). Har det seneste lille års tid fulgt flittigt med i de debatter som kører her på forumet, og synes nu at det er på sin plads at jeg melder mig på banen.
Jeg går selv og nørkler i værkstedet lige så ofte jeg har tid. Har blandt andet en C20let motor under opbygning i stativ, men da det er statens uddannelsesstøtte som agerer bank for mig går det en anelse trægt
Har også en lille hjemmebygget jetmotor som står og venter på omsorg og opmærksomhed som kan bygges videre på !!
Slutteligt vil jeg sige, at jeg beundrer det fagligt høje niveau og den tone hvormed man omgås hinanden her på sitet. Det er ALTID en fornøjelse at følge tråde som ikke ender i mundhuggeri.
Billeder af før omtalte evighedsprojekter kommer snarest!!
Venlig hilsen Isseur.