Powerforum

Motor- og Tuningsforum for Garagefuskere og andet godtfolk!
Dato og tid er 06 jan 2025, 03:52

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 15 apr 2009, 07:19 
Offline

Tilmeldt: 11 apr 2009, 09:25
Indlæg: 5
Hej Alle !

Så er der igen lagt op til en spændende trackday på Flyveplads Vandel søndag den 26/4-2009.

Glem tidligere diskussioner på div. Fora om dette arrangement - der er 100% styr på hvordan det afvikles og det vil afvige fra hvordan Erik W´s arrangement den 3/4 blev afviklet.

Det er Erik W. Pedersen som står som ansvarlig for arrangementet, men da PKJ jo har god erfaring med at afholde Trackday på Vandel, har vi lovet at hjælpe til med bla. opstilling af bane, instruktør, regelsæt og afvikling af selve dagen - det betyder at dagen vil blive afholdt på "god gammeldags" måde - det skal dog understreges at dette IKKE er et PKJ arrangement, men et Erik W. arrangement, men ekstern hjælp fra PKJ.

Hermed lidt info om dagen:

Teori:
Lars Kruse & Henrik Bisgård vil gennemgå teori omkring kørsel på banen. For de deltagere som ikke ønsker at deltage i dette, vil der blive afholdt et førermøde, hvor reglerne for deltagelse gennemgås. Teori er obligatorisk for alle deltagere der ikke tidligere har deltaget til Track-Day.

Støj:
Arrangementet afholdes som "motorsportsdag" - det betyder at kildestøj (dvs. centrum for støjen) ikke må oversige 130db - Det betyder så at måles bilen på fx. 7 meters afstand, må støjen ikke overstige 105db.

Inden vi går igang, vil ALLE biler blive støjtestet - Dette foregår med en forbikørsel på 7m afstand med fuld gas - Deltagere som bevidst forsøger at omgå denne støjtest ved at undlade og give fuld gas, vil blive udelukket fra arrangementet uden at deltagerbetaling refunderes.

- Det er op til hver enkelt deltager at overholde disse grænser - Flyveplads Vandel foretager desuden stikprøvemålinger HELE dagen, og man får EN chance til at dæmpe støjen (svampe, ståluld, skift af bagpotte) - Overskrides grænsen igen, uddeles rødt kort og man får ikke lov til at køre igen - og deltagergebyret tilbagebetales ikke - hverken helt eller delvist.

Gruppe A:
Gruppe A er for indregisterede biler med ansvarsforsikring (og evt. kasko). Gruppe A vil køre som en samle gruppe.

Gruppe B
Gruppe B er for uindregisterede biler - alle betaler hvert sit i tilfælde af skader/uheld - Sker der skader på Vandel Flyveplads som Erik W. er erstatningsansvarlig for, afregnes disse skader kontant med Erik W. inden hjemkørsel.

Tilskuere
Track-Day vil blive afholdt som et lukket arrangement og der vil ikke blive adgang for tilskuere. Dette af hensyn til opbevaring af værktøj og div dele som deltagere har medbragt. Alle biler vil blive udstyret med deltagernumre - og kun biler med disse numre har adgang til området.

Hver bil kan medbringe 1-2 mekanikere, der som udgangspunkt er med i samme bil som den deltagende bil - "Mekanikere" som kommer dryssende i egen bil i løbet af dagen tillades ikke.

Pris
Tilmelding inden den 20/4-2009

Deltagergebyr : DKK. 1000,- pr. bil

Da dette ikke er et PKJ arrangement, er der desværre ikke mulighed for at give rabat til PKJ medlemmer.

Tilmelding er bindende, og betaling skal foreligge senest 3 hverdage efter tilmelding. I tilfælde af afbud returneres deltagerbetaling ikke.

BEMÆRK: Man bliver først registeret på deltagerlisten når betaling er modtaget og registeret - dvs. at en tilmeldinger vil blive prioriteret i den rækkefølge som betaling er modtaget !!

Er betaling ikke modtaget, vil pladsen uden yderligere varsel blive givet til en deltager på en evt. venteliste.

Tilmelding:

Tilmelding sendes til Henrik Bisgård på info@pulsure.dk - Betaling direkte til PKJ på Regnr: 1551 Konto: 16949345

Forsikring
Arrangementet afholdes som køreteknisk kursus, således din forsikring FORMENTLIG dækker evt. skader på bilen - Det er dog op til dig selv og undersøge om hvorvidt din forsikring dækker. Erik W. har ikke tegnet særskilte forsikringer på hverken biler, bygninger eller personer. BEMÆRK: Alle deltagende biler i Gruppe A skal være indregisteret og dækket af en ansvarsforsikring - Er bilen uden plader eller på prøveplader placeres bilen i Gruppe B.

Andre aktiviteter
Der vil udover Track-day banen også blive afholdt andre aktiviteter på Vandel samme dag - også arrangeret af Erik W. Det er bla. Drift, HighSpeed kørsel osv. Mere info om disse events kan læses på http://www.erikw.dk/default.asp?TemplateID=122 - Deltagelse i disse aktiviteter er inkluderet i deltagergebyret for brug af Trackday banen, men er IKKE omfattet af reglerne for "øvelseskørsel" på den opstillede bane, og PKJ har ingen indflydelse på afviklingen af disse aktiviteter - herunder sikkerhed og forsikring.

Regelsæt
Der vil blive udfærdiget et reglesæt for deltagelse i arrangementet på Trackday banen - Dette regelsæt vil blive udsendt pr. email til alle deltagere inden arrangementet.

Har du/i spørgsmål til arrangementet, kan undertegnede kontaktes på info@pulsure.dk eller på 26838074.

Mvh

Henrik B


Share on FacebookShare on TwitterShare on DiggShare on RedditShare on DeliciousShare on TechnoratiShare on TumblrShare on Google+
Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 15 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team