En af mine bekendte havde sin Mazda 323 fra 1992 til salg. Egentlig en pæn bil, men den skal synes og han har opdaget en del fejl på den, som han ikke gider rode med. Så til salg i DBA til 5000 kr.
Når en bil er så billig, ringer alle mulige og umulige personer, lige fra dem der siger, skal du have en tusse, så kommer jeg forbi nu, til en person man aftaler med, at man kan afmontere pladerne, og de så henter bilen imorgen kl 16, og som så selvfølgelig aldrig kommer og ej heller tager telefonen, når man ringer og hører hvorfor.
Nå solgt blev bilen altså, der kom fire mand for at kigge, noget af en flok skulle man mene, men hvad, bare man får skidtet solgt.
Så blev bilen ellers endevendt, og der blev regnet på, hvad det ville koste at ordne den. Om det så var spraydåser med luftfrisker blev det regnet ud at dem skulle der bruges tre styk af.
Så skulle der handles, her fortsatte man i et kvarter med at prutte løs, til sidst var det en enkelt 100 kr seddel der var afgørende.
Nu var der jo ikke plader på bilen, men de havde naturligvis selv nogle med som de skruede på, nemlig et sæt svenske plader, som køber havde taget af sin egen bil. Så på med dem og væk de var.
Det var vist godt den ikke var registreret længere, så havde køber nok kørt i den uden at omregistrere.
Niels
|