Problemet er jo netop ikke så skide langt fra det her med musikkopieringen - hvis én eller anden bumset 13-årig teenager sidder derhjemme og har samlet sig 2000 forskellige CD'ere kopieret i MP3-format, så får han med dagens straffelov et erstatningskrav der lyder på noget i retning af nypris på 2000 CD'ere. Det kan man synes om hvad man vil i sig selv - problemet er at argumentationen for at erstatningskravet har den størrelse er udtænkt af jurister, og jurister aner ikke en daddel om økonomi. I juristernes "argument" er at den 13-årige har snydt kunsterne og pladeselskaberne for indtjening fra de 2000 CD'ere. Problemet er at det argument forudsætter at hvis ikke knægten kunne kopiere musikken, så ville han med 100% sikkerhed havde været gået ud og havde købt de 2000 CD'ere til fuld pris.
Enhver kan se at en 13-årig ikke har råd til at købe 2000 CD'ere, så det ville han naturligvis aldrig have gjort i første omgang, ergo er der ikke mistet indtægt fra salg af 2000 CD'ere.
Der kan argumenteres for at han måske ville have købt NOGLE af de 2000 CD'ere, og det vil så - set med en økonoms øjne - være det tab som kunstere og pladeselskaber har lidt.
Det er selvfølgeligt kropumuligt at opgøre hvor mange CD'ere knægten reelt ville have haft købt hvis ikke kopiering var en mulighed, så derfor er man rent juridisk nødt til at trække én eller anden streg i sandet for hvad straffen skal være - men selskaberne skal ikke pr. automatik bruge det økonomiske argument i debatten mod piratkopiering.
Og hvad har det så med kopietuningsstumper at gøre? Jo, det har det med det at gøre at en ret stor andel af dem der køber Kina-stumperne ALDRIG ville købe den "originale" stump alligevel. De har måske ganske enkelt ikke råd overhovedet, eller også synes de ikke de vil bruge pengene.
Alternativet kan således være at de ikke bruger en skejs, og af ingenting kommer som bekendt ingenting - undtagen lommeuld.
Det kan man så synes er poetisk retfærdighed, men jeg synes at man skylder branchen at kigge på det i et lidt mere nuanceret perspektiv.
Dels så kunne man måske tænke sig at producenterne som kopierer en mærkevare og rykker den ud af bagdøren har den fidus ud af det at de tjener nogle penge på de store billige serier som rent faktisk kommer mærkevarernes mindre men dyrere serier til gode rent prismæssigt. Det ville ikke undre mig om en kinesisk producent kan give en lidt bedre pris på produktionen af en given del, fordi de kalkulerer med at de på den måde nemt kan kopiere delen. De giver lidt rabat, men får adgang til noget de kan kopiere og dermed tjene omkostningerne ved rabatten hjem igen. Det er til mærkevarens fordel....
Husk på at for at kunne kopiere delen kræves ikke bare at man går ned og køber et eksemplar - der er investeringer i forme, krav til materialer osv. som mærkevare-udvikleren kender og kan stille til producenten.
Dertil kommer hele spørgsmålet om synergi - hvis ikke der var prisbillige alternativer som gjorde at en større andel af bilentusiaster kunne være "med på bølgen" og være med til at gøre den bølge større, så er det tvivlsomt om de dyre mærker ville være lige så langt fremme i dag - kopiering eller ej. Det er velkendt indenfor stortset alle "bevægelser" at for at toppen af isbjerget kan trone, så skal græsrødderne i bunden være godt med (ok, dårlig analogi - hvem har hørt om græs på et isbjerg

).
Gode eksempler! Det samme er feks. gældende hos urbranchen. De dyre mærker kopieres i stor stil (Rolex, IWC, Patek, Zenith, AP, VC etc.etc.etc.).
Men er det nu så skadeligt for markedet, som producenterne råber op om? Jeg tror det faktisk ikke! 99% af de folk, som på deres ferie slæber et kopi-Rolex ur med hjem i bagagen, ville ALDRIG nogen sinde drømme om at købe et ægte Rolex ur. Ergo har Rolex ikke tabt noget indtjening. Derimod er "kopisterne" med til at udbrede/brande mærket...ganske gratis. Den sidste 1% der har købt et kopi-ur, bliver måske så begejstret, at de efter flere års opsparing vælger at købe den ÆGTE vare. Noget de måske aldrig havde gjort, hvis ikke de var blevet introduceret til mærket via en kopi!
At det så er ulovligt/uetisk at kopiere ure er en anden diskussion. Jeg er dog overbevist om, at de store producenter ikke taber fortjeneste pga. kopier...snarere tværtimod.
Mvh.