Jeg har haft denne annonce i lokalsprøjten, men har absolut INGEN svar fået.....
Nogen, der kan komme med en forklaring???
Here goes:
Bortgives:
Halvgammel, bittervrissen, ildelugtende og lettere alkoholiseret stærkt overvægtig mandsperson bortgives.
Dette er sidste udvej, da den lokale genbrugsstation ikke ville modtage ham som almindeligt affald. De sagde (mens de skævede over til skuret med sikkerhedsudstyr), at det som minimum var en opgave for Kommunekemi. Og det har jeg simpelthen ikke råd til, selv om han helt sikkert er både nem og rimeligt forureningsfri at brænde af.
Da jeg forsøgte mig nede i Røde-Kors genbrug besvimede 2 af de rare ældre damer, og den tilkaldte indsatsstyrke gav mig på stedet et polititilhold mod at vise mig der igen.
Den rare indsatsleder anbefalede mig dog, at jeg evt kunne prøve at kontakte Shell-raffinaderiet i Fredericia, da man her har stor erfaring med effektiv behandling af besværlige molekyler.
Eller måske en "vis" virksomhed, som tidligere havde haft beliggenhed i Seest ved Kolding, men som pga naboproblemer havde måttet flytte.
I stedet valgte jeg at forsøge mig på flyvestation Karup. Her forsøgte jeg at afsætte ham som et af USA´s nyeste hemmelige våben imod Greenpeace, Michael Moore og anden undergravende virksomhed.
Flyvertaktisk kommando afviste dog tilbuddet med henvisning til menneskerettighederne. De sagde, at menneskerettighederne netop gav dem ret til at nægte at modtage sådan noget....
Så kære venner, hjælp mig med at finde en villig aftager til dette subjekt. Det eneste positive der er at sige er, at han jævnligt får et anfald af syg humor....
PS: Bidsk schäferhund kan evt medfølge.
/Lars