Powerforum
http://powerforum.dk/

nem måde at checke batterier på?
http://powerforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=25085
Side 1 af 1

Forfatter:  Slavteren [ 04 nov 2011, 12:41 ]
Titel:  nem måde at checke batterier på?

Hej, skal købe et par brugte lastbil batterier hos en hugger, men der er jo absolut ikke garanti for at de er noget værd, måske nærmere modsat :damn:

er der nogle der har en smart diy måde at checke dem på stedet?

Forfatter:  Isseur [ 04 nov 2011, 16:27 ]
Titel: 

Der er et par tommelfinger regler hvis man står i ødemarken !!

Skru propperne af og se om der er væske på. Når du har dem af så kontroller om de er sorte på undersiden. De sorte aflejringer er et tegn på at syren har tæret på kobberpladerne eller at batteriet har "kogt".. Men trods aflejringer er batteriet ikke nødvendigvis afgået ved døden. Blot et præg om hvor brugt det er..

Det er dog kun tommelfinger regler.

En belastningsprøve og en syreballance er at foretrække. :)

God weekend :)

Forfatter:  Slavteren [ 04 nov 2011, 17:04 ]
Titel: 

har ikke adgang til en batteritester, en "kortslutningstest" er overvejet, men hurtigt glemt igen.. de batterier jeg er forelsket i er på 225ah, så de kan nok hive en fin gnist om de så er ret langt nede i effekt.. det jeg har brug for til projektet er ah og ikke startamperrerne.

tænker osse at det ikke er skide sjovt at stå i nærheden hvis de siger bum :lol: der er meget syre i de sataner...

har kigget lidt på dem, og de ser fine ud, men min erfaring siger mig at det ikke behøver fortælle hele historien og det dækker begge veje :?

jeg kan satens teste syre nivouet i dem, men vil det gi mig et brugbart resultat? jeg kan jo nok være sikker på at de ikke er fuldt opladede...

Forfatter:  JerrilD [ 05 nov 2011, 10:08 ]
Titel: 

Slavteren skrev:

tænker osse at det ikke er skide sjovt at stå i nærheden hvis de siger bum :lol: der er meget syre i de sataner...



Ikke sjovt, det har jeg efterhånden prøvet op til flere gange......

Jeg kunne intet høre 2 timer efter.... Kæft et knald det gir :grin:

Forfatter:  Transitfar [ 06 nov 2011, 10:52 ]
Titel: 

Halløj Slavter.

Du skal først checke batterierne rent fysisk som Isseur siger.

Dernæst skal du kontrollere dem "elektrisk":
Mål spændingen med et voltmeter, det er nemt og hurtigt.
Er spændingen ca 12,6 volt eller derover skal du kontrollere hver celle med en syremåler.
Forskellen må helst ikke være over 0,04 fra den bedste til den dårligste celle.
Typisk er der en enkelt celle der er væsentligt lavere i vægtfylden end de 5 andre, i så fald er batteriet ikke værd at slæbe med hjem.

Er spændingen målt med et voltmeter under ca 12,5 volt ber du om at få batteriet ladet op, så du kan kontrollere syren.
Når batteriet så er ladet op prøver du med syremåleren igen.

Ofte når jeg selv lader batterier op mærker jeg lige med hånden rundt omkring på batteriet. Hvis der er en celle der bliver varmere end de andre dur batteriet heller ikke.

Hvorfor skal du bruge amperetimer?

/Lars

Forfatter:  Slavteren [ 06 nov 2011, 18:48 ]
Titel: 

opladning faar jeg desvaerre ikke, men jeg har selvfoelgelig lov at vaere heldig... ikke at det ligner mig :roll:

Jeg har ikke stroem i mit hus, og gaar og planlaegger at installere et 12v system der blir drevet af solceller, forhaabentlig en lille vindturbine og en motor med et par kraftige generatorer til backup.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/