Dækfræs stoppet
: 12 maj 2003, 23:16
Dækfræs stoppet
HAPS: 102 lov-overtrædelser - 70.000 i bødekassen
Af Emil Møller Svendsen I denne artikel:
Skidt og bras
Biler ikke legetøj
ODENSE: En god fangst, men et nedslående resultat.
Sådan lyder konklusionen oven på Odense Politis storstilede aktion mod byens dækfræsere lørdag aften.
For selv om politiets bødekasse blev 70.000 kroner tykkere, så ærgrer vicepolitikommisær Gert Clausen fra Odense Politis trafikafdeling sig over aktionen.
- 102 overtrædelser af færdselsloven er alt for mange. Det er noget nedslående, men vi kan ikke gøre andet at rykke ind på den her måde, siger Gert Clausen.
Skidt og bras
19 politibetjente og fire synsmænd fra Statens Bilinspektion ødelagde dækfræsernes sæsonstarts-fest ved Texaco-tanken på Næsbyvej lørdag aften.
Omkring 300 køretøjer havde samlet sig ved tanken, og flere end 1.000 tilskuere så på, imens dæk blev brændt af, og de potente biler kørte om kap i høj fart.
- De unge dækfræsere er ikke så bange for os betjente mere, men de bryder sig overhovedet ikke om synsmændene, forklarer Gert Clausen.
- Bilerne er jo tunet helt ekstremt og udstyret med alt muligt og umuligt skidt og bras, som ikke hører hjemme på vejene og ikke er tilladt ifølge loven.
Biler ikke legetøj
Bilinspektørerne nåede at klippe to sæt nummerplader og indkalde 23 biler til syn.
Oven i det blev to personer anholdt for spritkørsel, tre personer havde ikke noget kørekort, otte personer kørte for stærkt og tre personer kørte over for rødt. Plus det løse med manglende lygteføring, manglende sikkerhedsseler og andre mindre overtrædelser.
Sæsonen for dækfræs er så småt gået i gang igen med de lysere sommerafteners genkomst. Lørdagens aktion var den første i år, men ikke den sidste, lover Gert Clausen.
- Desværre har vi ikke 19 mand til rådighed hver weekend, men vi vil blive ved med at stresse de unge og slå hårdt ned med den her slags aktioner De er nødt til at fatte at deres biler ikke er legetøj, og at den offentlige vej ikke er en legeplads.