lqs skrev:
nogen der kan pege på hvor i den 8 (9) sider lange tråd det går galt med diplomatien?
MVH søren
Det giver jo ikke mening at forlange dette Søren - for det forudsætter at der findes en universel (eller bare dansk) standard for hvornår man er tilstrækkelig diplomatisk og hvornår man ikke er. Det gør der i sagens natur ikke - og det er vel i øvrigt heller ikke pointen?
Hvad der derimod rent faktisk findes (både i denne og andre tråde), er udsagn fra forskellige personer i en masse forskellige sammenhænge, der synes at dine tone virker nedladende og bedrevidende.
Og det kan sagtens være at du ikke har den hensigt, at du ikke synes du er det, osv. osv. - men ikke desto mindre så er der alligevel en pæn gruppe mennesker der opfatter dine indlæg som sådan.... og det er vel - i min verden - det vigtigste.
Der er nogle mennesker der føler sig stødt på manchetterne, og det er nok mennesker gennem tiden til at det ikke bare kan siges at være en enlig svale (som kan afskrives med at have kuk i kasketten).
Altså - gør hvad du vil - men jeg synes at det er et meget godt princip at det er afsenderens ansvar at et budskab forstås af modtageren. Naturligvis indenfor rimelighedens grænser ... men eftersom at en del gennem tiden opfatter dine budskaber på en anden måde end du mener at du har afsendt dem, så skulle det være indenfor rimelighedens grænser, og derfor er der efter det princip basis for forbedring...
Men altså - du kan også bare læne dig tilbage og sige at det er os andre der ikke fatter noget - men det hjælper i hvert fald ikke på opfattelsen af manglende diplomatiske evner hos mig.
En anden løsning kunne være at sige: det er jeg sgu' ked af at du opfattede sådan, det var ikke min hensigt - nu skal du høre hvad der er min hensigt.
Du er sådan set rimeligt god til at forklare hvad din hensigt er - og fint med det - men set med mine øjne mangler der en anerkendelse af det, når folk konfronterer dig med at de føler sig trådt over tæerne.