Powerforum
http://powerforum.dk/

Trackday på Padborg Park - 15 Juni 2009
http://powerforum.dk/viewtopic.php?f=25&t=21993
Side 1 af 2

Forfatter:  Wankel [ 22 apr 2009, 23:18 ]
Titel:  Trackday på Padborg Park - 15 Juni 2009

Så er vi klar med det næste fantastiske event i Trackdayklubben!

Efter et veloverstået Event 11, hvor vi fik en masse god kørsel i fantastisk vejr, så satser vi på, at vejret i Juni bliver ligeså godt!

Vi tager derfor endnu engang på Padborg Park. Banen er med sine forskelligartede sving og en god langside en god udfordring for de fleste, så vi glæder os allerede nu til at byde alle medlemmer, og dem der gerne vil være det, velkommen til en spændende og udfordrende dag med masser af kørsel, positivt samvær og gode instruktører.

Vi afholder derfor Event 12 mandag den 15. juni 2009, hvor vi har banen fra kl. 08.00 til kl.16.00.

Vi kører igen inddelt i 3 grupper så sikkerheden og forsikringsdækning kan opretholdeldes i modsætning til nogle af vore "kon-kollegaer":

Gruppe A – Nybegyndere med indregistrerede biler, der har kørt 0-3 Trackdays

Gruppe B – Øvede kørere med indregistrerede biler, der har kørt mere end 3 Trackdays

Gruppe C – Kørere med uindregistrerede biler (undtaget formel biler)

Fo alle grupper gælder, at:

- bilen skal være i teknisk forsvarlig stand
- Nær-, lang-, bremse- og blinklys skal fungere
- Der skal benyttes styrthjelm
- Bilen må ikke støje mere en 99 db(A) ved forbikørsel. Det er derfor MEGET vigtigt, at I dæmper jeres biler hjemmefra!
- I øvrigt henvises til klubben gældende regler, der forefindes på hjemmesiden.

Passagerer tillades kun i gruppe B, på nær instruktører, der altid tillades som passager.

Nybegynderne får som sædvanlig en grundig instruktion i køreteknik og banen af vore dygtige instruktører inden de skal ud og prøve banen på egen hånd.

Vi tilstræber at afvikle formiddagen som kørsel i ovennævnte grupper, samt køre open pitlane efter frokost, dog kun i Gruppe A og B, hvorimod Gruppe C stadigvæk kører selvstændigt, således vore forsikringer stadigvæk dækker og sikkerheden er i top. ;o)

Trackdayklubben byder på morgenbuffet til kørermødet kl. 08.00 og en lækker frokost buffet i middagspausen, hvilket er inkluderet i prisen. Ledsagere til eventet kan købe en madbillet til kr. 100,-.

Efter kørermødet ca. kl.08.15 gennemføres instruktion for nybegyndere, samtidigt med de øvede kører deres første stint. Nærmere information om afviklingen af dagen følger 1 uge før eventet.

Priser

I modsætning til andre arrangører af Trackdays, har vi valgt at holde deltagerantallet forholdsvist lavt, således vi får maksimalt plads og tid på banen. Kvalitet koster, så derfor har vi fastlagt prisen for vores events i 2009 som følger:

Medlemmer:

Gruppe A og B, indregistrerede biler: 1.300,-
Gruppe C, uindregistrerede biler: 1.600,-
Ekstra chauffør på bilen: 450,- pr. pers.

Ikke-medlemmer (1 års medlemskab inkl.):

Gruppe A og B, indregistrerede biler: 1.600,-
Gruppe C, uindregistrerede biler: 1.900,-
Ekstra chauffør på bilen: 750,- pr. pers.


Tilmelding

Send en mail med følgende obligatoriske informationer til kasserer@trackdayklub.dk:
  1. Navn:
  2. Evt. Medlemsnummer:
  3. Adresse
  4. Telefonnummer
  5. Gruppe, man ønsker at deltage i:
  6. Bil, mærke og model


Herefter sender vi en bekræftelse på tilmeldingen med betalingsoplysninger. OBS! Først når vi har registreret din betaling er du endeligt tilmeldt!

Først til mølle princippet er gældende! Der er begrænset antal pladser, så vær ikke for længe om at få tilmeldt!

Tilmeldte og venteliste kan løbende følges hér: http://forum.trackdayklubben.dk/viewtopic.php?p=12904#12904

Tid:
Mandag d. 15. juni 2009 kl. 08.00 - 16.00

Sted:
Padborg Park
Flyvepladsen 10, Vesterbæk
6330 Padborg

Billede

Forfatter:  Wankel [ 22 apr 2009, 23:20 ]
Titel: 

Lidt feedback fra tidligere event. http://forum.trackdayklubben.dk/viewtopic.php?t=1157

http://www.cuoresportivo.dk/index.php?n ... c16#147608

Og et par billeder.
http://www.bilgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=44206

Forfatter:  BANDIT [ 24 apr 2009, 17:15 ]
Titel:  ..

Det når jeg sku at blive klar til :up: , så må jeg hellere komme ned og brænde focusen af :gnaek:

Forfatter:  Wankel [ 24 apr 2009, 21:45 ]
Titel: 

Kanon, husk brandslukkeren :tooth:

Forfatter:  møffe [ 24 apr 2009, 22:01 ]
Titel: 

kanon bane til biler uden vilde hk men godt setup, har nydt mange ture på PP tidligere.

Forfatter:  Wankel [ 07 maj 2009, 23:00 ]
Titel: 

Der er et KS-TOOLS værktøjssæt til de første 10 som betaler for dagen,
samt yderligere en rullefeltsmåling for de første fem, hos to af vores sponsorer.
Så det er bare at rydde lidt op i lommeuldet og på med det klistrede gummi.

Forfatter:  Captain Slow [ 08 maj 2009, 02:43 ]
Titel: 

man kan forestille sig at formanden vel har sat sin fede mås på et værktøjssæt og en rulning. :lusket:

jeg har hørt hans pimp mobile skulle være køreklar til eventet :grin: :ha:

Forfatter:  BANDIT [ 08 maj 2009, 10:35 ]
Titel: 

Wankel skrev:
Der er et KS-TOOLS værktøjssæt til de første 10 som betaler for dagen,
samt yderligere en rullefeltsmåling for de første fem, hos to af vores sponsorer.
Så det er bare at rydde lidt op i lommeuldet og på med det klistrede gummi.


Lyder fair nok, men jeg venter lige til jeg er sikker på at bilen køre perfekt. Det ved jeg først om et par uger, den skal justeres oppe ved Stage3 i starten af uge21 :cooking:

Forfatter:  Exhume.dk [ 08 maj 2009, 14:19 ]
Titel: 

splynk skrev:
man kan forestille sig at formanden vel har sat sin fede mås på et værktøjssæt og en rulning. :lusket:

jeg har hørt hans pimp mobile skulle være køreklar til eventet :grin: :ha:


:wink: det har han da helt sikkert :cooking:

Forfatter:  Wankel [ 08 maj 2009, 14:42 ]
Titel: 

splynk skrev:
man kan forestille sig at formanden vel har sat sin fede mås på et værktøjssæt og en rulning. :lusket:

jeg har hørt hans pimp mobile skulle være køreklar til eventet :grin: :ha:


Har fået fortalt at formanden har en ret fræk mås :tooth:

Side 1 af 2 Alle tider er UTC + 1 time
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/