Powerforum http://powerforum.dk/ |
|
Honda Klub Trackday på Knutstorp 12/9 http://powerforum.dk/viewtopic.php?f=25&t=20411 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Brian-HKD [ 14 maj 2008, 12:29 ] |
Titel: | Honda Klub Trackday på Knutstorp 12/9 |
Så er Honda klubben atter tilbage med et Ring Knutstorp arrangement. Det bliver fredag d. 12 september fra kl. 9-16 at banen er åben. Vi har valgt at alle bilmærker kan deltage og at det kun er indregistreret biler. Det er GRC / Jan Kalmar som står for selve afviklingen af dagen, men er altså udelukkende deltagere igennem Honda Klubben som kommer. Det bliver kørt som "Open pitlane" og der bliver ingen drift eller sidelæns kørsel. Regler for dagen: -Alle deltagere skal til enhver tid køre med hjælm og sele på banen. -Passagerer er tilladt. -Fastmonterede kameraer er tilladt. -Der kan tilkøbes mulighed for en ekstra fører på bilen. -Kun indregistrerede biler på ordinære nummerplader kan deltage. Ingen prøverplader! -Støjgrænsen er højest 95dB. -Dagen gennemføres under rimelig frie forhold - "Frihed under ansvar". Men gentagen kørsel over evne, hensynsløs kørsel eller drifting vil medføre bortvisning af hensyn til de øvrige deltageres sikkerhed. Nybegyndere: Der vil være instruktion til folk som kun har lidt eller slet ingen erfaring med banekørsel. Man bestemmer selv om man ønsker instruktion, så dem som er vant til at køre på bane, de hopper bare i bilen efter førermødet og giver den gas. Der vil efter 45 minutters instruktion i kantinen være 15 minutter hvor man lige kan nå at gøre sig klar til kl. 10.00, hvor det kun er nybegyndere og nogle få "øvede" som har nybegyndere på passagersædet, som har adgang til banen i den næste time. VIP deltagere Der vil være et begrænset antal pladser til rådighed for deltagere, der ønsker ekstra instruktion og/eller ture i et par særligt indbudte racerbiler. Som VIP deltager får du mulighed for at trække på instruktørene og få dem med ud at køre i din egen, eller i deres bil. Desuden får du nogle omgange i de forskellige racerbiler som vi har inviteret på dagen. Tidsplan for dagen (ikke endelig): 08.00 - 08.30 Mødetid og indskrivning. 08.45 - 05.55 Førermøde med mødepligt og indsamlig af flagposter 09.00 - 10.00 Banen åbner for kørsel for de erfarne. 09.00 - 09.45 Instruktion til nybegyndere i kantinen 10.00 - 11.00 Banen er åben. Primært for nybegyndere, men efter aftale kan erfarne også tage instruktions runder med dem der ikke kender banen endnu. Max 80-100 km/t. 11.00 - 12.00 Open Pitlane for alle 12.00 - 12.30 Frokost / udskiftning af flagposter 12.10 - 12.30 ”Familiekørsel” efter safetycar 12.30 - 14.00 Open Pitlane 14.00 - 14.15 Udskiftning af Flagposter 14.15 - 16.00 Open Pitlane Priser: HKD medlemmer: Tilmelding og betaling inden 1. juni: Bil med fører: 1100 kr. Ekstra fører: 400 kr. VIP deltager: 300 kr. Tilmelding og betaling efter 1. juni: Bil med fører: 1400 kr. Ekstra fører: 500 kr. VIP deltager: 400 kr. Andre bilklubber/deltagere: Tilmelding og betaling inden 1. juni: Bil med fører: 1500 kr. Ekstra fører: 500 kr. VIP deltager: 300 kr. Tilmelding og betaling efter 1. juni: Bil med fører: 1800 kr. Ekstra fører: 600 kr. VIP deltager: 400 kr. Det koster 275,- at være medlem af HKD for resten af 2008, og vi afholder i samarbejde med Alfa Klubben, 2 andre arrangementer på FDM Sjællandsringen i Juni og August måned, som man også kan deltage i. Så det kan jo godt betale sig at melde sig ind i Honda Klubben (Også selvom man ikke lige har en Honda) Tilmelding For at tilmelde dig skal du oprette en profil inde på www.honda-klub.dk og aktivere den via den e-mail du modtager. Hvis du vil melde dig ind i klubben, går du ind i menu'en "medlemmer / Bliv Klubmedlem" og betaler online med Dankort. Herefter går du ind under Kalenderen og finder arrangementet og trykker på "Tilmeld" nederst. Hvis du har problemer eller spørgsmål, så kontakt Brian Sørensen på formand@honda-klub.dk |
Forfatter: | Brian-HKD [ 31 maj 2008, 18:03 ] |
Titel: | |
Så er det i dag sidste chance, hvis man vil spare 300,- på tilmeldingen. Så se at få svinget dit Dankort og kom med til årets fedeste trackday på Ring Knutstorp. |
Forfatter: | Brian-HKD [ 31 jul 2008, 17:49 ] |
Titel: | |
Der er stadigvæk ledige pladser til Trackday på Ring Knutstorp. Husk at det er en god mulighed for dem som ikke er så super erfarne på en bane, at komme på Ring Knutstorp, hvor vi har instruktører osv. til at hjælpe dem som ikke har prøvet at køre Trackday eller ikke kender Knutstorp. Det er umiddelbart det billigste heldags arrangement på Ring Knutstorp der er i år, så se at få tilmeldt jer og betalt på www.honda-klub.dk. Der er allerede mange sjove biler tilmeldt, så skal nok blive en fed dag med masser af bundgas. Husk at det er tilladt at have passagerer med i bilen (Skal bare have styrthjelm på) og det er også tilladt at filme osv. |
Forfatter: | Brian-HKD [ 08 sep 2008, 09:33 ] |
Titel: | |
Så er det på fredag at det går løs på Ring Knutstorp. Ifølge vejrguderne bliver det dejlig tørvejr, så det skal nok blive en rigtig fed dag. Der er stadigvæk nogle få ledige pladser og prisen er 1400,- for at deltage + evt. 137,- til medlemsskab af Honda Klub Danmark. Ekstra chaffør på bilen koster 500,- og det er gratis at have passagerer med rundt på banen. Så se at få tilmeldt dig inde på www.honda-klub.dk Hvis du har spørgsmål eller problemer med tilmelding/betaling, så kontakt mig på formand@honda-klub.dk eller tlf 40456528 Deadline for betaling er torsdag kl. 16.00 !!! |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |