Powerforum
http://powerforum.dk/

Afgift på Opel kadett gsi 16v
http://powerforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=51
Side 1 af 1

Forfatter:  Morten [ 12 jun 2002, 11:59 ]
Titel:  Afgift på Opel kadett gsi 16v

Jeg er blevet den lykkelige ejer af en '91 Opel Kadett Gsi 16v 175000km uden afgift. Jeg har så fået lavet en foreløbig værdiansættelse af køretøj og jeg var godt nok så dum at opgive læderkabine men at de vil have 33.500 kr forskrækker mig alligevel en del. Jeg har ladet mig fortælle at ekstraudstyr er afskrevet efter 8 år men det at den har fuld læderkabine gør den vel mere værd og derfor også højere afgift? Men er det den rigtige afgiftsstørrelse? Nogen der har lignende erfaringer?
Desuden skal den jo også lige synes og den er sænket meget. Hvordan er det lige at de ser på det i synshallen?

Forfatter:  Tommy_ [ 12 jun 2002, 12:24 ]
Titel:  Re: Afgift på Opel kadett gsi 16v

Der skal være minimum 50 cm op til underkanten af forlygterne, og 25 cm op til underkanten af tågeforlygterne.
Fjedrene må ikke sidde løse, når bilen hæves op.
Dækkene må ikke skrabe på karosseriet under fuldt ratudslag og ved at trykke i dæmprene.

Sådan ser de på sænkning.....

Desuden er det en fordel hvis du har TÜV papirer på sænkningssættet, hvis det sænker mere end 40mm.

Forfatter:  Allan.H. [ 12 jun 2002, 14:58 ]
Titel:  Re: Afgift på Opel kadett gsi 16v

Jeg har en gammel monza til at stå den er fra 83 og den vil de have ca 30,000 i afgift. Det er helt vildt med de danske afgifter for det meste kan man købe en tilsvarende bil som har kørt i danmark fra ny til de samme penge :-(

mvh Allan.H.

Forfatter:  jesper [ 12 jun 2002, 15:32 ]
Titel:  Re: Afgift på Opel kadett gsi 16v

Det lyder meget rigtigt med 35000 kr, som første gangs beløb.
Men du skal jo huske at det er jo kun et skøn, den bliver først rigtigt vuderet nå du køre ind med den til Told & Skat.

Forfatter:  MGS [ 12 jun 2002, 18:07 ]
Titel:  Re: Afgift på Opel kadett gsi 16v

Jeg har en escort RS Turbo uden afgift fra 88. Den vil de have 32000 kr. i afgift for. så afgiften skal nok passe på din kadett.

Forfatter:  Morten T Nielsen [ 12 jun 2002, 18:57 ]
Titel:  Re: Afgift på Opel kadett gsi 16v

Hej

Løsningen er at finde en bil fra før 67 (35 åt gammel), så bliver afgiften latterlig billig...nærmest symbolsk.

Ellers find biler som virkelig er billige fordi de har ry for at ruste eller have andre fejl...Opel Astra/Corsa A, div. Alfa, Citroen ZX. Importerer man så fra et land hvor de ikke salter vejene og har gunstige vejrforhold (og så sørger for at bilen er i hamrende god stand), så kan man vel nok blive billigt kørende.

Morten T Nielsen

Forfatter:  Carsten [ 12 jun 2002, 18:58 ]
Titel:  Re: Afgift på Opel kadett gsi 16v

32000 i afgift på en RS Turbo jeg har kun givet 20000 i afgift for min.

Forfatter:  Bindegal [ 12 jun 2002, 20:48 ]
Titel:  Re: Afgift på Opel kadett gsi 16v

Det er fuldstændig lotto hvor meget du kan få tilbage af den midlertidige afgift. Med læder osv. skal du ikke forvente at få noget tilbage med mindre du på forskellig vis kan påvise at...
1) Bilen er i væsentlig ringere stand end biler af denne årgang og model typisk er.
2) Handelspriserne er væsentligt lavere end told&skat mener. (husk - forhandlerpriser!)

Hvis du vælger at tage kampen op så vær forberedt på ca. 6 måneder og en masse brevskriveri. Så er du advaret :-)

/Bindegal

Forfatter:  Morten [ 14 jun 2002, 13:44 ]
Titel:  Re: Afgift på Opel kadett gsi 16v

Tak for de mange gode svar:-)

Morten

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/