Folkevogn har endelig vundet en pris...
http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=185313.
Her er det det fine

Ekstrablad der har flg...
Bøsser foretrækker folkevogne...
Lesbiske vil hellere have en firehjulstrækker. Bil-website har bedt homoseksuelle om at stemme på deres favorit-køretøj
Af Lars Fogt - 12:15 - 29. nov. 2002
Det er bestemt ikke hvad som helst, homoseksuelle har lyst til at cruise igennem byen i. Således vil lesbiske helst befinde sig i en fodformet firehjulstrækker med masser af hestekræfter til at komme ud af knæhøjt mudder, mens bøsser helst vil befinde sig i en cabriolet, hvor vinden kan suse gennem håret – skal det være en lukket bil, skal den være en let og luftig designerbil.
Den store amerikanske bilside 'CarTalk' har bedt tusindvis af homoseksuelle om at stemme på deres favoritkøretøj – og kunne for nylig afsløre resultatet: De ti mest populære biler blandt henholdsvis bøsser og lesbiske.
Hos bøsserne løb VW Jetta med sejrstrofæet – en af stemmesedlerne var flankeret af følgende kommentar fra en bilglad bøsse:
- Den er simpelthen uimodståelig. Bare sidste uge forelskede jeg mig i en fyr i en Jetta. Næste gang jeg ser ham, stopper jeg ham og spørger om han vil gifte sig med mig.
I det hele taget rammer folkevognsfabrikkerne lige ned i hjertekulen på verdens bøsser. Således er fire ud af bilerne på top 10 fra den tyske bilfabrik – blandt de andre vindere er VW Golf, Cabrio og den nye Beetle – den sidste løber af med andenpladsen. Saab, Chrysler, BMW og Mazda får kun med nød og næppe hver en bil ind på bøssernes ønskeliste til jul.
Folkevogn har tilgengæld ikke en eneste model placeret blandt favoritterne hos de lesbiske. Her vinder Subaru Outback – den asiatiske bilfabrikant indtager i øvrigt både 1. og 2. pladsen. Kommentaren fra en bilglad lesbisk til Subaru Outback er:
- Sporty nok for singlepigen og praktisk nok for boligejeren.
Det er i det hele taget værdier som at den kan rumme alle dine ejendele og det rå look, der får den lesbiske kvinde til at køre køretøjet i sin garage.
Den voldsomt firkantede Nissan X-Terra får således følgende kommentar med på vejen på 7. pladsen:
- Rum nok til at du kan få alle dine møbler med på anden date. Og så er den nuttet. Især med et klistermærke af en regnbue.
Du finder top 10-listerne over henholdvis bøøsers og lesbiskes favoritbiler her til højre.
HypHest