Powerforum http://powerforum.dk/ |
|
Stativ/"bænk" til ombygning af bil/karrosse? http://powerforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=26878 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | John Sahl [ 12 feb 2016, 10:10 ] |
Titel: | Stativ/"bænk" til ombygning af bil/karrosse? |
Hep! Jeg er endelig ved at få styr på værksted/plads på værksted, og skal derfor beslutte hvordan jeg kommer videre med min karrosse. Jeg skal bygge bilen cirka 11 cm bredere i hver side (i stål), og det betyder også at jeg skal forøge sporvidden/forlænge bærearme/trækaksler og den slags der følger med. Det kommer realistisk set, nok til at tage _lang_ tid, så det skal ikke være noget slattent pis Derfor vil jeg have den tomme karrosse sat fast på et stativ, hvor den står helt lige, fast og hvor jeg kan påmontere holdere/stivere/målepunkter til hele projektet efterhånden som det skrider frem. Planen har egentligt hele tiden været at lave det at nogen kraftige stålprofiler, påmonteret justerbare ben, men så er der en del mennesker som har foreslået at lave det i træ, og det vil godt nok gøre den del af projektet væsentligt lettere/hurtigere, og måske også lidt mere fleksibelt hen af vejen. Men, tror i det vil være stabilt og lige nok, og i så fald, skal det være noget limtræ eller hvad, for at være lige nok? |
Forfatter: | Wildert [ 13 feb 2016, 12:53 ] |
Titel: | Re: Stativ/"bænk" til ombygning af bil/karrosse? |
Du mener sådan et "chassis table"? Hvorfor er det lige sådan det mest lyksagliggørende? Sådan lige vurderet efter hvad du siger planerne er, ville jeg tro at en rotisserie ville være bedre, så man kan komme til nedenunder. Umiddelbart virker det til at karosseriarbejdet er langt det største arbejde, og det behøver nærmest ingen fikseringer til et underlag - kun til den eksisterende karosse. Mht. bærearme, så er det jo en fikstur/lære man laver på et andet bord, baseret på mål osv. Ellers kan du jo gå Bad Obsession Motorsports-vejen og lave et chassisbord PÅ ROTISSERIE . |
Forfatter: | John Sahl [ 15 feb 2016, 14:00 ] |
Titel: | Re: Stativ/"bænk" til ombygning af bil/karrosse? |
Rotisserie ville være fedt, hvis jeg skulle lave rust, men det er en karrosse som aldrig har været ude at køre, så den del slipper jeg for. Lige med selve konstruktionen af bærearmene, så har du ret, men med et fast stativ, der kan jeg "hurtigt" lave opsætninger der placerer hjul så der kan bygges ud fra det. BOM har da klart vist lidt inspiration, men det er desværre kun blevet til det digitale waterpas de bruger, resten er der trods alt ikke råd til |
Forfatter: | Wildert [ 15 feb 2016, 15:50 ] |
Titel: | Re: Stativ/"bænk" til ombygning af bil/karrosse? |
John Sahl skrev: Rotisserie ville være fedt, hvis jeg skulle lave rust, men det er en karrosse som aldrig har været ude at køre, så den del slipper jeg for. Jeg er med på at du har den luksus at have en karosse uden rust. Men du skal jo stadig - primært - arbejde i karossen med de planer du har. Hvis du skal lave den bred - i stål - ville jeg umiddelbart forvente at du, udover det åbenlyse med at arbejde på selve bilens side, kommer til at arbejde en del med tilpasning i bunden og i hjulbaljer, etc. Der er ikke noget af det som er nemmere af at bilen er på et bord - så kan den lige så godt stå på (høje) bukke (det vil faktisk være lidt nemmere, da det giver mere plads nedenunder). Citat: Lige med selve konstruktionen af bærearmene, så har du ret, men med et fast stativ, der kan jeg "hurtigt" lave opsætninger der placerer hjul så der kan bygges ud fra det. Jeg tror bare du overvurderer hvor lang tid det arbejde tager, kontra pladearbejdet (uden at jeg i øvrigt kender dine konkrete planer - men lidt har jeg dog hørt over tid ). Hvis der er behov for at arbejde ud fra en hjulplacering, så lav en fikstur som kan gøres fast til karossen på en eller anden begavet måde, og som kan holde hjul/spindel det ønskede sted. Du kan f.eks. bolte tværgående firkantrør (evt. svejse/hæfte) på vanger eller lignende lige for og bag hjulbaljerne. Herfra kan du lave en platform som så kan holde på spindel osv. Evt. skal den nok understøttes lidt, eller trianguleres ovenfra. Alternativt kan du f.eks. bolte fiksturen til der hvor forbro, bærearme, kofanger, whatever, sidder på karossen. Givet kravene til sådan et bord - store tunge I-jernsbjælker osv. - holdt op mod hvad jeg ville forvente var indsatsen ved pladearbejdet og gevinsten ved at have rotisserie til det, kontra ulemperne og de begrænsede fordele ved bordet, så er jeg ikke i tvivl - jeg ville gå med rotisserie. Hvis det skal være et bord og bygget i træ, så kommer du ud i at det bliver noget spændende med træ der er et "levende" materiale. Det flytter sig relativt meget med fugt og varme, og hvis du ligefrem taler år (og der er vel ikke grund til at tro andet ), så kan det nå at give sig meget. Alternativt tænker jeg at arbejdet i DEN grad skal planlægges omkring det faktum at du befinder dig på et træbord. Du kan jo f.eks. nok udmærket godt smide karossen på to langsgående limtræsbjælker (som nok skal stå på nogle bukke for at få det lidt op + med nogle tværelementer i som sørger for at de ikke vælter), shimme det op, og gøre karossen fast - slut færdig. Det bør ikke flytte sig ret meget over tid vil jeg tro - men det er "tro". Herfra kan du så bygge platforme ud hvor og når det er nødvendigt, og så koncentrerer du dig om at blive færdig med det som den platform skal bruges til - i en fart! Det har dels den fordel at du får pladsen i hjulkasserne til pladearbejdet generelt. Dels behøver du garanteret kun én platform for og bag - altså i den ene side - og sikkert kun foran (der er ikke bærearme bag vel? Kun sådan noget bagbro som du vist har købt nogle mammut-spacere til?). Når du har designet din bærearm i den ene side, så er det "kun" at spejle den - det gøres alligevel nemmest på et rigtigt arbejdsbord hvor du står godt. Så hvis du skynder dig at få designet færdig så det kan overføres til et rigtigt bord, så når platformen ikke at forgå/blive skæv på grund af omgivelserne. ... jeg tænker dog stadig at et rotisserie giver større gavn |
Forfatter: | John Sahl [ 20 mar 2016, 13:01 ] |
Titel: | Re: Stativ/"bænk" til ombygning af bil/karrosse? |
Nåh, har købt en gammel brugt Celette opretningsbænk, så bliver den basis for bygget |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |