Powerforum
http://powerforum.dk/

Alu Svejsning
http://powerforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=243
Side 1 af 1

Forfatter:  HypHest [ 11 okt 2002, 15:12 ]
Titel:  Alu Svejsning

Jeg har Argon fra min TIG svejser og ville lige lave et forsøg på at svejse ALU med min MIG. Jeg monterede alitråd jeg havde fået og tilsluttede argon istædet for CO2.

Men det var nu ikke bare lige ud af landevejen. Jeg har hørt at det skulle kunne lade sig gøre, men det var svært at få til at brænde fast selv ved fuld power (200A). Det var først da jeg opvarmede materialet en del før det lykkedes men stadig ikke ret godt.

Kan det overhovedet lade sig gøre??? SKAL det være AC strøm?

HypHest

Forfatter:  Claus A [ 11 okt 2002, 15:40 ]
Titel:  Re: Alu Svejsning

Hej
Det bør virke. Jeg formoder det er valset alu og ikke støbt.
Har du prøvet at afrense emnet med f.eks en rustfri stålbørste
umiddelbart inden du svejser ? (For at bryde oxyderingshinden)
Hvis det skal være helt efter bogen bør du skifte trådleder, dyse,
og indsatsen i svanehalsen for at sikre at der ikke sidder
kobberrester fra den almindelige tråd. Hvis det er tilfældet
vil problemet være at det "koger op" og hæfter dårligt.
AC skal bruges når du tigsvejser alu.
En mig alusvejsning er klart varmere end en tig svejsning,
men det plejer at vise sig ved at man ikke kan svejse helt tynde
materialer. Vi har i firmaet ansat flere svejseteknikere og jeg har
prøvet at ringe til én, og han siger at det sikkert er det materiale
du prøver at svejse i der er problemet. Afrensning og forvarmning
er de muligheder du har, medmindre du har mod på at bruge (købe)
en tråd i en anden legering.
Mvh
Claus A

Forfatter:  Smeden [ 11 okt 2002, 16:32 ]
Titel:  Re: Alu Svejsning

200 amp er også lige i underkanten med hensyn til alu . jeg tror sku desværre ikke du får noget styrke i svejsningerne

Forfatter:  LasseW [ 12 okt 2002, 12:20 ]
Titel:  Re: Alu Svejsning

Problemet med svejsning i alu er at varmen forsvinder fra svejsningen meget hurtigt og derfor skal der mange amp til, du får nok ikke svejst meget med 200A. Prøv evt at lægge noget under hvor du svejser så det kan holde på varmen.

mvh Lasse

Forfatter:  heino [ 15 okt 2002, 02:48 ]
Titel:  Re: Alu Svejsning

Når du svejser i alu med mig skal du ha en teflon inderliner i da det forminsker friktionen mellem liner og tråd jeg er selv indsat i et firma hvor jeg udelukkende svejser alu og det er alt fra 1mm til 30mm jeg tigger selv i 3mm med ca 185 amp og i 6mm med 210 amp for holbarens skyld skal du ikke bruge argon det skal hedde arcal 37 hvis det er til tig og argon til mig håber at det kan hjælpe dig.
mvh Heino

Forfatter:  HypHest [ 15 okt 2002, 16:02 ]
Titel:  Re: Alu Svejsning

Med disse nye oplysninger vil jeg forsøge igen i weekenden. Jeg vil prøve at tage nogle billeder af resultatet, om det så bliver godt eller ej.. THANX

HypHest

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/