Lige den der med at porte portindgangen efter pakningen plejer at få eksperterne til rulle med øjnene, da pakningen tit med vilje er lavet rigeligt stort i hullet og når man så bagefter porter indsugningensmanifolden op til at passe tilsvarende, ender man bare med en flow opbremsende "udposning" på kanalen på et sted som yderst sjældent er flaskehalsen i forvejen. Hvis man ender med at pakningen passer lige precist til hullet skal man dælme også være 112% omhyggelig ved samlingen så man ikke ender med at pakningen skrider bare en smule og stikker ind i porten som en kantsten luften skal passere.
Modsat er det helt fornuftigt at tjekke om kanalerne i topstykke og manifold passer til hinanden således at der ikke er vilde overgang og kanter. Her er det normalt en fordel at hullet i manifolden er lige tak mindre, således at der er lidt tolerancer at give af ved montering, uden at luften recikere at ramme en indstikkende kant fra topstykket. Modsat betyder en lille "skihopbakke" på det lige stykke ikke ret meget for flowet. Luftens største problem mht. flow er egenligt når det tvinges til at ændre retning. Så det er meget det portning går ud på, at forsøge at fjerne flaskehalsene og "skarpe" sving. Hvilket sommetider betyder at en formindskelse af porten det rigtige sted, kan give forøget flow.
Det hjælper ikke meget at have en 20m bred langside på racerbanen hvis den ender i et 3m bredt skrapt 90 graders sving lige før mål.
