JerrilD skrev:
Ja nok endnu et lame spørgsmål. Men når jeg støder på udtrykket at "skruge ladetrykket op på 1 bar" Hvad er det nødagtig man skruger/piller ved når man gør det?
Der findes ingen dumme spørgsmål kun dumme svar - så det er bare at spørge !!!!
Her er lige en hurtig forklaring fra hoften...
Turboen sidder forenden af udstødningsmanifolden. Hvis der ikke var et smuthul for udstødningsgassen i udstødningsmanifolden eller i turbinehuset så ville turboen lave maximalt tryk hele tiden. Det er ikke hensigten. Vi ønsker at styre ladetrykket. Derfor skal der være et smuthul for udstødningsgassen så ikke alt kommer igennem turbinen. Til dette formål bruger vi en wastegate. Den kan sidde forenden af et rør på selve manifolden (ekstern) eller den kan være indbygget i turbinehuset (intern) med en klap. De virker begge to ved at have en eller anden form for ventil/klap som kan give dette smuthul ud i det fri eller videre ud i udstødningen bag turboen. Ladetrykket afhænger af hvor lidt/meget vi åbner smuthullet/wastegaten. Jo mindre vi åbner jo mere ladetryk. Og omvendt jo mere vi åbner jo mindre ladetryk. For at styre hvor meget vi åbner wastegaten, anvender vi en fjeder i et lukket kammer som kan holde ventilen/klappen i wastegaten lukket. For at åbne ventilen/klappen er der et hul hvortil vi kobler en slange med ladetrykket fra f.eks. indsugningsmanifold (der mange holdninger/konsekvenser for hvor man tapper ladetryk fra). Når ladetrykket stiger, stiger trykket henover fjederen som forsøger at holde ventilen på plads/lukket, og wastegaten begynder at åbne når ladetrykket vinder over fjedertrykket og ladetrykket falder som konsekvens af åbning. Hvor meget ladetrykket falder afhænger af hvor følsom fjederen er, samt størrelsen på ventilen/klappen.
Nu kommer vi så til det.....den her dims man skruer på for at hæve ladetrykket........ På slangen med ladetrykket til "fjederkammeret", monterer man en bleedventil (3-vejsventil). Med denne ventil kan man justere hvor meget ladetryk wastegaten for lov til at mærke fra den slange vi har monteret. På intern wastegate i turbinehuset sidder "fjederkammeret" i en såkaldt actuator som har fjeder og membran i sig og dermed åbner wastegaten. Den sidder for sig selv på siden af turboen. På en ekstern er det bygget sammen med selve wastegaten som en samlet enhed. Typisk på ekstern wastegate er der både udtag over og under "fjederenkammeret". Det giver mulighed for at justere langt mere uafhængigt af fjedertryk og ladetryk. Dvs. det der skrues på, er en bleedventil og bleedventilen går til en actuator ved intern wastegate og selve wastegaten i sig selv ved ekstern wastegate. Fælles er, at det er "fjederkammeret" som skal påvirkes/snydes for ladetryk fra vores slangeudtag. Dertil, kan du så styre ladetryk elektronisk via motorstyring mv. eller mekanisk med denne 3-vejsventil/bleedventil. Princippet er helt det samme.
Pyyha...håber smøren gav mening...