Minilars skrev:
hvordan fungere denne??
er det noget med at man sætter den ind på bremserørene til bagbremserne.
Det er det nemlig lige præcis.
Men hvis der er begrænsere - evt. lastafhængig - ved baghjulene så skal den sløjfes og op før håndbremsecylinderen.
Citat:
men trykker man så ikke baglæns op igennem hovedcylinderen??
Nej da. Det er stort set som en koblingscylinder, men i stedet for reservoir har man indgangen fra hovedcylinderen. Hvis din logik skulle holde så ville en koblingscylinder jo også skyde væske op i reservoiret så snart man trådte koblingspedalen ned
.
Med andre ord: Den laver kun tryk på udgangen, og trækker væske med ind fra indgangen.
Citat:
og hvad så når man skal bremse alm. med foden. vil man så ikke trykke cylinderen i håndbremsen??
Nix - i hvilestilling løber væsken blot forbi stemplet. Det svarer sådan set til at når du åbner en udluftningsskrue på en caliper eller en hjulcylinder så kan væsken godt løbe fra reservoiret på hovedcylinderen, forbi hovedcylinderens stempel, og ned til caliper/hjulcylinder og ud af udluftningsskruen.
Der er dog angiveligt nogen der har haft problemer med højt tryk i systemet og at stemplet skydes ud af håndbremsecylinderen hvis der ikke er tilstrækkelig sikring. Men hvis du køber et kit så er de normalt sikret godt nok. Det er mere hvis man bliver funky med at modde en gammel koblingscylinder eller lignende.
Citat:
og hvad med de 2 kredse. blander man dem ikke sammen??
Det kommer jo helt an på hvordan man kobler det op
.
Back in the day var de to kredse normalt delt mellem for og bag - så er det ikke noget problem. Men de fleste biler vi har med at gøre i dag (min Golf fra '85 inkluderet) har fra fabrikken en opdeling på diagonal mellem de to kredse (kreds 1: venstre for, højre bag, kreds 2: højre for, venstre bag). Her er man nødt til at bygge om til en for/bag-opdeling. Den del er normalt det mindste af det. På min Golf kunne rørene til forhjulene sagtens når så jeg kunne koble de to forhjul på samme kreds, og der skulle jo alligevel laves helt nye bremserør til baghjulene.
Citat:
jeg kan ikke forstå det.. vær venlig at skære det ud i pap???
Var det godt nok?
Det er i virkeligheden ret simpelt når man lige tænker sig lidt om, men jeg har haft samme reservationer som dig.
Der er i øvrigt lidt inspiration at hente her:
http://psaforum.dk/psa/phpBB2/viewtopic.php?t=76
http://lbrt.dk/index.php?module=photosh ... ges&fid=70
Linket på min egen hjemmeside går dog kold sidst på dagen og resten af dagen grundet noget serveromlægning er jeg blevet adviceret.
I øvrigt kan jeg tilføje at siden jeg skrev ovenstående er mit system ændret en lille smule. Dels er vinklen på håndtaget ændret lidt fordi et nyt sæde gjorde at jeg ikke kunne nå ordentligt, dels, og det var væsentligt mere vigtigt, er selve håndtaget lavet komplet om i noget meget kraftigere materiale. Det var simpelthen nødvendigt da det ellers gav sig for meget, og for mange af kræfterne gik tabt i at håndtaget fleksede grundet at det er rimeligt langt og for spinkelt.